Giver du det tiden, suger det dig ind i en anden verden; præcis som bogen, du ikke kan slippe, eller som filmen, der raser gennem hovedet ved nattetide. Men nøj, hvor kræver det bare seriøst hjernevrideri og uendelig tålmod at komme dertil med femte kapitel i 'Myst'-serien 'End of Ages'. Det går laaaangsomt fremad For ikke at nævne den altomspændende zen-agtige ro, når man uden tidspres, skyderi og vold skal knække nok spilverdenens hårdeste IQ-test, mens man damper rundt i drømmeverdener af bjergtagende magisk skønhed. Alting går så adstadigt langsomt i 'End of Ages', at selv dem uden spille- som museerfaring kan spille med, mens dem med actiontrang kan nå at styrte langt væk. Baggrund for sidste epos er denne gang, at man som spiller skal hitte fire stentavler, så seriens tilbagevendende civilisation D'ni kan få afgjort sin skæbne. Det sker primært ved, at man med musen kan skrible simple symboler på selv samme stentavler, der dermed både kan ændre vejret, hidkalde en abelignende race kaldet Bahros til hjælp og endda lynrejse mellem spillets forskellige aldre, der alle er spækket med glimrende gåder. Men igen bliver også ens moral udfordret, når man for eksempel til allersidst i spillet skal afgøre skæbnen for spillets civilisation. Vanlige gåder Det originale 'Myst' var en af de bedste undskyldninger for at pensionere diskettedrevet til fordel for cd-drevet, men ved dette femte og sidste kapitel har tidens gang indhentet seriens succes. Grundskelettet for gåderne føles stadig som slavisk løsning af gåde A for at komme til gåde B, og selv om jeg bestemt ikke savner de ret så komplicerede gåder fra andet kapitel i serien 'Riven', savner jeg derimod i 'End of Ages' mere fantasi og nytænkning i gåderne. Gåderne omkring spillets stentavler fungerer klart bedst, men størstedelen af de andre gåder føles ofte som en lit de parade fra seriens foregående spil. Den grafiske side af 'Myst' er - som vanligt - ekstravagant smuk. Faktisk så kælende for øjet, at man tilgiver de pinligt overspillende skuespillere, fordi de er så blændende realistisk animeret. 'End of Ages' rammer en mellemvej mellem ikke at overgå sine forgængere, men samtidig emme af nok gedigne gåder og regulær 'Myst'-magi for fuld hammer til at retfærdiggøre et køb for kenderne. En spilsaga lukker og slukker med rank ryg og værdig konservatisme.