Her er spillet også inddelt i fem runder, et ekstra 'kontinent' er tilgængeligt i form af underverdenen Hades, og der kan bydes på spilrækkefølgen før hver runde. Forskellene er små, men alligevel afgørende for spilrytmen. Underverdenen er ikke ulig Valhalla, hvor faldne krigere ender og kæmper ufortrødent videre. Her drejer slaget sig i hovedtræk om at erobre strategiske punkter kaldet krypter, der giver guderne på Jordens overflade mulighed for at slå med en ekstra terning, når de deltager i kampe. Af indlysende grunde bliver underverdenen, i takt med at spillet skrider frem, overfyldt med faldne krigere, ikke mindst fordi brættet er utrolig lille. En tabende krigsherre kan dog så glæde sig over, at svækkelsen i offensiven i de levendes verden gør ham stærk i de dødes. Mirakelkortene har i 'Risk: Godstorm' langt større indvirkning på slagets gang end i 'Risk 2210 A.D.' Her kan kontinenter som Atlantis sænkes, og pest kan udslette hele hære. Desværre indføres en alt for drastisk tilfældighedsfaktor, der i kombination med Risk-konceptets husregel om at afgøre alle konflikter med terningeslag kun virker attraktiv for lykkeridderne eller de snu taktikere, som kan udregne den statistiske sandsynlighed for at trække et givent kort i løbet af spillet.