Sidste gang vi stod ansigt til ansigt med et nyt 'Tekken'-spil, var det med en skuffet mine. Men denne femte gang er der rettet op på sagerne, for godt nok er styringen stadig betydelig mere træg og tung end hos 'Soul Calibur', men med en syndflod af spilbare figurer, nye og lettere forbedrede former for gameplay og en gennemført lækker stil og udførelse gøres der alt for at genvinde titlen som bedste kampspil til PlayStation 2. Historien er stadig tyndere end rispapir, men slagsmålene er reelle, tunge og varierede. På den visuelle front er det endnu en gang lykkedes at presse nyt liv ud af den aldrende PlayStation 2. Godt nok er der ikke tale om kvantespring, men fans af 'Tekken'-serien vil nyde, at man nu er i stand til at ændre sine kampfigurers udseende ved brug af de penge, man optjener i den justerede og deraf langt bedre arkadedel af spillet. Denne fungerer som en slags uendelig lang kamp mod et utal af til stadighed bedre modstandere, og hver gang en modstander sendes til tælling, indkasserer man et antal guldmønter. En sjov detalje, der dog intet betyder for gameplayet. Langt mere interessant er de mange spilbare slagsbrødre- og søstre, hvoraf tre er nye med hver deres tilgang til nærkamp og unikke færdigheder. 'Tekken 5' rummer også et minispil, 'The Devil Within', der fungerer lidt som et hurtigt sammenflettet actionspil, hvori man antager rollen som Jin (en af kæmperne fra hovedspillet), der løber rundt i et underjordisk kompleks og banker robotter og menneskelige modstandere. Det er rent tidsfordriv, der skal fastholde opmærksomheden, mens man lige tager en pause fra hovedspillet, og mens det nok kan more nogle, er det ikke gennemført nok til at underholde i længden. Kampsystemet er hæmmet, og man føler sig bundet på hænder og fødder - særligt når man sammenligner det med hovedspillets alsidige kampe og muligheder. Og netop alsidigheden i kampene er essensen i 'Tekken 5' - ikke mindst i multiplayer, som altid har været en væsentlig faktor i serien. Ja, der er lagt en masse nye småting ind, som fordrer et par timers roderi, men spillets primære funktionalitet drejer sig stadig om kampene, hvor kampsystemet efterhånden er tunet til det optimale. Man kan med god ret mene, at det allerede skete med 'Tekken 3', hvoraf dette femte kapitel i envis grad blot er en glorificeret opdatering til 'Tekken 4'. Men trods det resulterer spillets tyngde, antallet af kæmpere, den labre styring og høje perfektionisme i, at man i dag kun kan nikke til 'Tekken 5' med anerkendelse i blikket. lordagsliv@pol.dk