Græshopperne synger, vindheksene danser, og der klimpres på jødeharpen. Scenen er sat til stereotyp metertyk vild vest-stemning i 'Oddworld: Stranger's Wrath', når du som flabet dusørjæger i en obskur humoristisk parallelverden er enhver bandits mareridt. På sin støvede overflade er 'Stranger's Wrath' et actionspil a la de titusind andre på markedet, men det er spillets stemning og suveræne spil- og karakterdesign, der gør forskellen. For dette spil er designet med western-varmt glimt i øjet og sin helt unikke stil: For eksempel skal du selv indsamle al din ammunition, der i øvrigt udgøres af levende dyr. Dermed kan du skyde med edderkopper for midlertidigt at lege Spiderman og vikle fjenderne ind i spindelvæv eller affyre de søde fuzzles-dyr, der i bund og grund er levende miner udstyret med gigantisk skarpe tænder og pjusket hår. Bedst er dog de egernlignende dyr kaldet chippunks, der er mere seriøst irriterende end Chip og Chap på speed, og som afleder fjendernes opmærksomhed for en stund. Og i den stund kan du nå at indfange de mange efterlyste slyngler, som bagefter kan byttes til dusører i en af spillets mange byer, hvilket giver dig råd til at købe bedre udstyr. Altså et ganske fortærsket belønningssystem, men dog altid udført med flair og en sød stil, der undskylder genbruget. Livet som dusørjæger byder dog ikke altid på klask mod lårene af lutter morskab, for monotonien har det med at indfinde sig efter et par timer: Der er én fuldkommen skiltet vej igennem hele spillet, så man føler aldrig rigtigt, at man har andre muligheder end at følge den - hvilket er både skidt og godt. Godt fordi det holder spændingen i historien ved lige, men man savner variationen, når man på lidt for let vis har nedlagt stratenrøver nummer treogtyve i rækken. Samtidig svinger spillets sværhedsgrad mere end en tur i rutsjebanen. Nogle missioner med enorme pengesummer på de eftersøgtes hoveder er chokerende nemme, mens andre umiddelbart mere lette ofre volder hårafflående frustrerende problemer, særligt fordi hovedfjenderne har uendeligt med ammunition og andre feje fordele, og du selv kun har en snoldet armbrøst og et par levende dyr at gøre godt med. Klør fingrene efter anderledes action, der kombinerer humor, snigeri og suveræn stil, er 'Stranger's Wrath' en perle, der dog ikke kan hæve nogen dusør for at pløkke genregrænser ned, men til gengæld bør belønnes for eminent spildesign. Og den lunende selvironiske charme smitter så meget af, så du trods monotoni får lyst til at plaffe dig igennem livet som dusørjæger i det vanvittigt Vilde Vesten.