Mørket sænker sig. Konturerne forsvinder i et altopslugende sort, kosmisk hul, og nuancerne bliver udviskede. Aftenens mørke trænger sig på, men dette er ikke en aften som alle andre. I det fjerne rejser der sig nemlig en lydmur af dybe kampråb, tunge maskiner i opslidende bevægelse og lyden af sværd banket mod skjolde. Kakofonien skærer igennem luften og direkte ind i soldaternes hjerter. »Hvis muren sprænges, så falder Helms Kløft«, høres Sarumans dybe stemme profetere. Det er her, mænd skilles fra mus. Her helte skabes, og legender undfanges. Og det er her 'The Battle for Middle-Earth' både får liv af og ånder nyt liv i 'Ringenes Herre'-sagaen - et strategispil bygget over de dramatiske højdepunkter i Peter Jacksons filmatisering, det vil sige alt fra den klaustrofobiske tur gennem Morias miner fra den første film til det episke slag ved Minas Tirith fra den sidste. De to kampagner - de godes og de ondes - har hver 17-18 missioner, der følger filmenes kronologi, hvorfor man er uden indflydelse på den overordnede historie, men til gengæld får en troværdig genfortælling. To slags missioner Det betyder, at både elveren Legolas, tronarvingen Aragorn, ringbæreren Frodo og mange af de andre helte fra sagaen er med. De går igen fra mission til mission og får erfaringspoint samt nye evner, så eksempelvis Gandalf kan blæse fjenderne væk med sin stav, mens den onde Saruman kan kravle ind i fjendernes hjerner og styre dem. Missionerne spænder fra personcentreret opdagelsesrejse - som for eksempel Frodo, Sam og Gollum på vej mod Dommedagsbjerget - til episke slag med tusindvis af tropper. Førstnævnte er narrative vignetter, der bringer os helt tæt på figurerne og kræver en langsom, taktisk tilgang, fordi tabet af én figur er lig med game over. Det gør hver figur til en unik personlighed, og man lærer hurtigt at holde de små, ubevæbnede hobbitter i baggrunden, mens dværgen Gimli tager slagene i nærkamp, og Legolas bruger buen fra behørig afstand - ja, det er næsten helt rollespilsagtigt. Omvendt er de store slag ved Helms Kløft og Minas Tirith lagt an på overblik. Her er soldaterne blot brikker i et større skakspil om formationer, positioner og timede angreb og modangreb. Et typisk eksempel er forsvaret af Helms Kløft, hvor man skal holde de ondes horder af orker, Uruk-Hai og anden ondskab stangen i 20 minutter, indtil Rohan-prinsen Eomer ankommer med sit kavaleri. Der skal opstilles bueskytter, beordres infanteri frem til frontlinjen, og heltene skal placeres, inden det efter blot fem minutter vælter ind med bølge efter bølge af fjender, der forsøger at sprænge muren, kravle over den samt bryde igennem porten. Det er hektisk og actionbetonet, men aldrig umuligt, og med den viden placeret solidt i baghovedet, bliver det aldrig frustrerende, blot udfordrende. Lidt ligesom at sidde igennem de tre-fire timer lange udvidede dvd-udgaver af filmene. Flotte kontraster Det er småt med svinkeærinder i 'The Battle for Middle-Earth', der marcherer som en stålbesat Uruk-Hai fra den ene intelligente mission til den næste. Kæft, trit og retning i en sådan grad, at man i ny og næ ærgrer sig over kun at kunne gå i én retning, men samtidig accepterer det som 'Ringenes Herre'-fortællingens logiske afgrænsning. Især fordi det blot er en detalje i et så dybt strategispil - et strategispil, der rummer både det episke panorama og det tætte portræt. Det gælder også fremstillingen af Tolkiens univers, der sjældent har set smukkere ud på computerskærmen. Det sorte, nærmest metalliske tårn i Isengard strækker sig nærmest op i himlen, mens de grønne, frodige skove omkring Gondor danner en modig modpol. Designet er kontrast efter kontrast, dynamiske farveskift og flotte animationer, når en kæmpe trold river bygninger fra hinanden og kaster Rohan-rytterne gennem luften. Og bevares, vi har da set det hele før - tag blot 'WarCraft III' - men iklædt Tolkiens lyriske univers synes selv det typiske strategispil unikt. Så mens vi i år må vente forgæves på en biografoplevelse med 'Ringenes Herre', er spiludgaverne først lige begyndt at toppe. Med 'Battle for Middle-Earth' som det hidtidige højdepunkt. lordagsliv@pol.dk