0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Formidabel science-fiction

'Halo 2' gør præcis, hvad det skal: reformerer sin forgænger i alle henseender og ej til ukendelighed, men til to eminente spil i ét. En klassiker er blevet shinet op.

Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ahhh, hvor har jeg savnet det her. At slynge en granat af sted og se den slå tilbage via væggen ind i det tætpakkede rum, hvor et hult brag af støv, vragdele og skrig renser rummet for rumvæsen-rakkerpak. At være i hjertebankende tæt skudduel med et gryntende højbenet rumvæsen, der synes at tænke mere strategisk end mig selv. Og at kaste sig hovedkulds i dækning, mens et rumskib tæppebomber min position.

Computerspil handler om at gøre det selv. Selv være den bestemmende skakbrik i et univers ofte fjernt fra virkeligheden. Netop dette var actionspillet 'Halo' mester i, da det udkom samtidig med Xbox-konsollen i 2001. Fordi en bedre start kunne en nyfødt spillekonsol ikke ønske sig. 'Halo' er et mesterværk, der stadig i dag slår andre konsolskydere på både ude- og hjemmebane.

Så denne toer var uundgåelig. Heldigvis da, for 'Halo 2' er en tveægget tvilling af 'Halo' i bedste forstand: enkeltspillerkampagnen og multiplayerdelen føles som to separate kæmpedele, der lynet sammen på midten skaber den hidtil mest komplette og sejlivede actionspil-pakke hidtil set til en spillekonsol.

Hallo Halo
Store ord, men også et stort spil, selv om 'Halo 2' spiller sine kort forudsigeligt og sikkert. Det er med andre ord 'Halo' igen, blot med flere siddepladser, hurtigere acceleration, ny glinsende lak og et stålhelvede af en hækspoiler klistret bag på. For nogle en kritik, for andre en af de højeste cadeauer, en forsættelse kan opnå. Bevares, småændringer er da tilføjet, som nu mulighed for at skyde med to våben samtidig og race rundt i forbedrede jeeps, rumscootere, kampvogne og rumfly, der alle har fået en kende udvidede funktioner.

Ergo praktisk talt intet nyt, der grundlæggende ændrer spillets i forvejen højkarats gameplay. Variationen imellem den episke kampagnes 15 missioner er derimod mærkbart større og områderne ligeså, men selv om der er et par gode som dårlige overraskelser undervejs i spillets handling, er det aldrig noget, der vil flå dig op ad stolen og spontant skrige, at fremtiden for interaktiv underholdning er landet midt i stuen.

Men 'Halo 2's brilliance er ikke at finde i dens historie eller enorme våbenudvalg, men derimod i dets spildesign lige fra udformning af banerne og balancering af fartøjernes muligheder over fjendernes formidable intelligens til muligheden for at overdynge fjender med laserstråler i fællesskab med en kammerat eller online.

Fordi modsat andre actionspil sætter det dig i situationerne - midt i en intergalaktisk krig - fordi tager du blot ti sekunders våbenhvile, vil du se allierede, der kaster sig i dækning, skriger kommandoer, slynger granater og kæmper hårdt for at presse fjenderne tilbage - stemningen er hele vejen gennem spillet sat perfekt i scene. Og er man to, der spiller sammen, føles denne rumkrig endnu mere nærværende og svedfremkaldende.

Og grunden er ikke kun spillets overrumplende grafik, lyd og styring, men også at dets flow er lige så uforligneligt vellykket og vanedannende, idet spillet umærkeligt skifter fra en bane til den næste. Et flow, der gør, at 'Halo 2' er et actionspil, som du vil få ondt i hænderne af - slet og ret fordi du glemmer tid og sted og lever dig ind i verdenen.

Magnum Multiplayer
Spillets nye multiplayerdel er en uoverskuelig myriade af muligheder. Der er i alt syv slags hovedspil, men disse er opdelt i yderligere varianter, så der er noget for enhver skydesmag. Ingen tvivl om, at 'Halo 2' er det hidtil mest komplette actionkonsol-spil, der kan spilles online. For nybegynderne lider spillet heldigvis ikke under 'Counter-Strike'-syndromet, hvor du bliver dræbt af superspillende teenagere, mens du bare prøver at hitte skudknappen, fordi et rangsystem gør, at du aldrig kommer til at møde spillere, der er mere en fem niveauer over eller under dig selv.

Kort sagt en perfekt grobund for balancerede online-dyster - også når de 11 baner, man kan spille multiplayer på, er varierende udformet med mange taktiske muligheder. En mærkelig mangel i spillets online-del er imidlertid statistikker, så man lettere kunne prale over sine evner med laserriflen og direkte sammenligne sig med vennerne, og det er tillige sørgeligt, at det ikke er muligt at spille sammen mod computeren via internettet - man skal simpelthen sidde i samme sofa og dele skærmbilledet op i to, hvis man vil spille sammen mod computeren.

Underligt synes grafikken i mellemsekvenserne tit for sløv til at opdatere - f.eks. er der flere scener, hvor overfladen på alt fra rumstationer til mennesker bliver 'malet på' et sekund for sent - som om lysmanden har glemt at tænde for lyset, mens tæppet går op. Værre er dog, at det i spillets største og sværeste kampe kan betale sig at spæne spidsrod igennem banen uden at løsne et eneste skud. Nok et kujon-valg, men til gengæld overlever man, og kommer videre i spillet, fordi det underligt nok aldrig straffer den slags taktikker.

Ja, der er problemer, men på grund af spillets så massive underholdningsværdi ender de fleste i kassen mærket petitesser. På den anden side er der dog lavet så grundlæggende lidt om i 'Halo 2', at det originale spil kun skinner endnu klarere som en spilkanon af højeste rang. 'Halo 2' kan derfor ikke kaldes synderligt originalt, men det kan derimod stemples som en uopslidelig spilklassiker, der både er bedre og mere udødelig end sin forgænger.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere