Tryk på O-knappen for at hoppe, og hvis du samtidig trykker tasterne L1 og R3, mens du holder X-knappen inde, hiver ned i og...blah...blah...blah«. Ja, allerede her opgiver hyggespillere, fordi et morderne joystick - også kaldet en controller - er et vildnis af mini-joysticks, knapper og aftrækkere. Men fat mod. Der findes andre og nemmere joysticks, der er lettere at tøjle som for eksempel en tromme, en mikrofon eller sågar din egen krop. Det bedste nutidige alternativ hedder 'EyeToy', hvilket er et specialiseret webkamera, der koblet til en PlayStation 2-konsol sætter dig i stand til at styre spil på skærmen via dine bevægelser. Kameraet filmer dig simpelthen konstant og viser billedet på tv-skærmen, hvor alle dine bevægelser bliver omsat til kommandoer i en række spil, der caster dig i rollen som alt fra den danske Bruce Lee til et hårdbananet guitarkoryfæ. Spillet 'EyeToy: Play' har været på markedet til 'EyeToy'-kameraet i over et år med sit dusin små-spil, der nok er sjove, men ultimativt stadig bristefærdige prøveballoner for en ny, lovende teknologi - i al fald, når man sammenligner spillet med den netop udkomne 'EyeToy: Play 2', der fører hele konceptet adskillige marchskridt videre. 'EyeToy: Play 2' består af 12 spil, et legerum og en feature kaldet 'SpyToy', hvor kameraet kan indstilles til at vågne til dåd og tage overvågningsbilleder, så snart det filmer bevægelse - ideelt til overvågning af teenagerens værelse eller familiens slikdepot. I spillets legerum kan man frit eksperimentere med lys, lyd og farver, hvilket er et hit for særligt børn, men det er dog spillene, der stjæler billedet. Her kan prøves kræfter med både et forrygende bordtennisspil, der skal spilles med hænderne, et psykedelisk flot og medrivende boblespil, hvor røde bobler skal sorteres fra gennemsigtige og et fodboldspil, hvor du i rollen som målmand skal kaster dig fra side til side for at lave Schmeichel-redninger. Bedst i pakken er dog karatespillet, der giver god afreagering samt de to musiske spil, hvor bevæbningen enten hedder fantasitrommer eller luftguitar. Og her er det usædvanligt svært ikke at knytte øjenbrynene bistert som Keith Richards, når man med den ene hånd hamrer akkorder, mens den anden klimprer på strengene. Det lyder måske spøgt og utopisk, men spillene virker, og kameraet registrerer flot alle bevægelser, hvis lysforholdene er gode nok. Fælles for de tolv nye kameraspil er, at de alle er markant mere varierede og overraskende, så man ikke konstant ender med at forstrække en enkel muskelgruppe som i forgængeren. Her kommer man hele kroppen rundt - og ja, også til muskler, du aldrig vidste fandtes. Med 'EyeToy: Play 2' viser Sonys kamera-koncept virkeligt tænder, fordi med tre forskellige sværhedsgrader og kun få svipsere blandt de tolv spil, er dette et originalt, anderledes og rasende underholdende computerspil, som alle kan spille og få glæde af med det samme. For tro os: det er mindst ligeså morsomt at se familiemedlemmer og venner te sig fuldkommen vanvittigt foran fjernsynet, som selv at deltage i løjerne. Fat trommen Er du ikke medfødt skærmtrold, passer det måske humøret bedre at være trommemester. Spilverdenens primaprimat Donkey Kong fremviser i GameCube-spillet 'Donkey Konga' en overraskende blød side, når han holder fyraften fra kidnapning af prinsesser og kastning med tønder efter en fremstormende Mario. Donkey Kong er nemlig en afsindig ferm trommeslager, så med til spillet følger et sæt plastik-bongotrommer, som man på let vis kobler til GameCube-konsollen og er dermed klar til at udfordre rytmesansen. Idéen i 'Donkey Konga's primære spilmodus er, at trommerne skal rammes i takt med foruddefinerede mønstre af rytmer i 33 forskellige hits fra 'Sing, sing, sing' og 'Lady Marmelade' til 'Wild Thing'. Men en hæderlig rytmesans er ikke nok, fordi trommerne skal enten rammes enkeltvis, hurtigt i træk, samtidigt - eller også skal man klappe i takt til musikken, da der er en lille mikrofon indbygget i trommerne til at fange ens klappen. Jo bedre man trommer og klapper, jo flere mini-spil, sværere rytmer og muligheder låser man op for i spillet. Selv om dette menageri lyder som en gimmick, føler man sig dog svært tjekket, når man vitterligt rammer trommerne korrekt og lever sig deraf let ind i rollen som hårdhudet trommebetvinger. Og er det latterkrampende underholdning for tilskuerne som deltagere, når der med et manisk blik i øjnene trommes og klappes løs for at følge med musikken på skærmen. I disse stjernestunder er 'Donkey Konga' velsignet med usædvanligt godt, enkelt og vedkommende gameplay, der kun bliver bedre, jo flere trommesæt man sætter sammen på samme GameCube og derpå udfordrer hinanden. Det store 'men' er dog, at man efter to timers trommeri er udkørt og har ømme hænder, hvis ikke man lærer at styre sine trommeevner. Men er det et spil, du vil hive frem om et halvt år? Muligvis, men nok kun for at vise et sødt computerspils-alternativ, der giver grin på læben i et begrænset antal timer. For trommerne har desværre langtfra har samme permanente holdbarhed som for eksempel dansemåtter, lyspistoler eller 'EyeToy': trommerne er en begrænset gadget egnet til et spil. Derimod er fordelen, at man vitterligt kan forbedre sin rytmesans, og endda have det sjovt samtidig, så musikskoler eller bongofanatikere vil finde eminent morskab i 'Donkey Konga', mens vi andre ville ønske, at man bare kunne leje trommerne for en enkelt weekend. Slip sangfuglen løs Vi bliver ved musikken i anden udgave af karaokespillet 'SingStar', hvor udgivelsen med tilføjelsen 'Party' primært giver 30 nye numre at synge med på - og en vag fokus på duetter. Ideen bag spillet er, at man via to tilkoblede mikrofoner skal synge om kap korrekt, idet spillet kan måle, hvor godt man synger. Via en slags tonebjælker kan man umiddelbart aflæse intonation og rytmen i sangene, og så er det bare med at skråle igennem. 'SingStar Party' er med andre ord ikke blot karaoke, men et karaokespil, hvor din stemme styrer showet. Hvilket som originalspillet er godt til fester, og det prøver denne 'Party'-udgave at udnytte ved dets nye måder at synge om kap på. Desværre gør ingen af dem grundkonceptet sjovere, fordi den bedste nye mulighed er at synge duetter som for eksempel Elton John og Kiki Dees 'Don´t Go Breaking My Heart' og Cher og Sonnys 'I Got You Babe'. Disse er skuffende nok de to bedste duetter ud af de 30 inkluderede numre, hvor andre ellers udødelige hits som Buggles 'Video Killed The Radiostar' og Bob Marleys 'No Woman, No Cry' er tåspidskrummende tynde som duetter. Og mens 'Tutti Frutti' fra Little Richard og 'This Love' fra Maroon 5 er solide numre i radioen, kræver det lunger på størrelse med en hullahop-ring at synge dem. 'SingStar Party' står og falder med, om de 30 nye numre falder i din smag. Synes spillets repertoire kræs for karaokesangfuglen i brystet, er 'SingStar Party' som sin forgænger det sjoveste festspil siden Kluddermor, men er du usikker, er det bedre at spare pengene, og vente til vi måske får en udgave med danske 80´-hits af spillet.