Hmmm...hvis jeg nu hiver lidt i dette håndtag, drejer det tandhjul mod uret og trykker på knappen, så ... Nej, måske skal den knap først stå i nul, så det der kan flugte med ...«. Det var ofte, jeg tog mig selv i at tale højt, mens jeg både drømte og klikkede mig igennem seneste kapitel i den hysterisk rolige adventureserie 'Myst'. For her tæller hverken teenage-reflekser eller memorering af 14 knapkombinationer i træk, men lutter logisk sans i et sagte tempo, hvilket for denne anmelder var en tiltrængt befrielse - eller flugt - fra en spilverden, hvis tempo bliver skruet i vejret hvert eneste år af alt fra morgensure Mars-dæmoner til spektakulære bilsammenstød, der begge alene søger at pirke til vore mere primale overlevelsesinstinkter. Så hvor nogle spil ændrer sig over tid og inkluderer rigtige skuespillere, flere filmklip eller større actionsekvenser i et marketingsknyttet håb om, at det måske vil sælge bedre til masserne, har fjerde udgave i 'Myst' valgt at være loyal mod sit originalforlæg: flyv rundt i medrivende drømmeverdner og fordyb dig i den eminente musik, mens du løser hovedkradsende kryptiske gåder uden tidspres. Ergo: adgang forbudt for dopamin-junkies, men paradis for dem, der tænder på gådeknækkeri. Episk storslået Historien i 'Myst 4' begynder ti år efter 'Myst III: Exile'. Den tilbagevendende hovedperson Atrus har spærret sine to uvorne sønner, Sirrus og Achenar, inde i to verdner, så de ikke kan gøre mere skade. Men Atrus er blød om hjertet, for måske har han fejlbedømt sine sønner, og derfor sender han dig som spiller ind i de to verdner for at lure, om sønnerne har lært deres lektie. Men snart herefter forsvinder Atrus' lille datter Yeesha, og så er det op til dig at ride til undsætning. Dette er nu kun overfladen, for historien har adskillige gode twists, som er mesterligt iscenesat og gør hele spillet til et af de mest spændende, serien til dato har set. Ligeså er gameplayet, der på trods af konservativ loyalitet over for den klassiske 'Myst'-stil har fået et par logiske nyskabelser med på vejen såsom bedre hjælp til gåderne og et kamera, der kan tage billeder af de gåder eller bare flotte vistaer, man møder. 'Myst 4' består som de tidligere spil af et væld af gåder, her spredt ud over fire drømmeverdner befolket af flere bjergtagende udsigtspunkter, flot natur og mystiske maskiner end mennesker. Gåder a la carte Spilseriens skelet er dog gåderne, der også denne gang er smukt vævet ind i historiens gang og meget sjældent føles ude af spillets kontekst. Udfordringen består i at hitte tip til gåderne via spillets grafik og lyd, men også tage matematik og logik i brug. En lille genistreg er, at 'Myst 4' inkluderer et kamera, så man kan tage et billede af alt i spillet frem for at skrive ned, hvad man finder eller ser. Alle billeder kan nemlig genses i et virtuelt fotoalbum, hvilket er brugbart, når man støder på en gåde, hvor et tip fra tidligere i spillet kan være til hjælp. Desuagtet tangerer flere gåder det masochistiske, for selv om man har løst en gåde rent intellektuelt, kan det stadig være brydsomt at løse den praktisk, da man først skal hitte ud af, hvordan gådens interne logik er skruet sammen. Til alt held har 'Myst 4' for første gang i serien et hjælpsomt guidesystem, der giver tip til spillets gåder inddelt i tre niveauer: først en tåget og abstrakt forklaring, dernæst med lidt mere kød på detaljerne om, hvad man skal gøre og hvorfor, og til sidst en kedsommelig trin for trin-løsning af gåderne. Systemet er superbt, fordi man netop slipper for at rode internettet igennem for løsninger - her ligger de simpelthen indbygget i spillet fra starten. Udfordringen bliver dermed at lade dem være. Hovedbrud i topklasse Mens gåderne ligger på samme høje niveau som i de forrige spil, er grafikken den bedste, 'Myst'-serien nogensinde har mønstret. Detaljerigdommen er fænomenal, og skuespillerne er til forskel fra tidligere klippet smukt ind i baggrundene, så de ikke længere ligner en meteorolog, der er klistret ind foran vejrudsigten. Lige så vellykkede er det væld af små animationer som træer, der svajer i vinden, og fugle, der flyver op, der alle giver et spark til indlevelsen. Musikken af Jack Wall, der også komponerede tonerne til 'Myst III', komplementerer spillet nærved perfekt ved netop ikke at trække fokus væk fra grafikken med sine fejende flotte både vokal- og strygerarrangementer, men snarere skabe sin egen lydlige dimension - om end noget af musikken kører hørbart i stampe, hvis man dvæler for længe på samme sted i spillet. 'Myst 4' er som at åbne seneste udgave af sin yndlingsbogsserie og igen lade sig rive med, for spillet har ramt en vanskelig balanceakt mellem at nå de erfarne 'Myst'-fans og dem, der aldrig tidligere har klikket en gåde. Men vær beredt, for dette er ikke mainstream, men en udfordrende hovedvrider, som - hvis man slukker lyset, tager hovedtelefonerne på og fortrænger efterårssjap og vintervejr - både byder på afstressning og elegant eskapisme til en verden, vi nok har besøgt før, men sjældent nydt i samme grad. thomas.vigild@pol.dk