Seks dage tog det med spontane gaver, heftig flirten belæsset med komplimenter, finere madlavning og dybsindige samtaler, før anstrengelserne blev belønnet med et kys. Ja, tilmed et af de dybe af slagsen, for det sociale simulationsspil 'Singles' vover sig derud, hvor ærkepuritanske 'The Sims' aldrig har turdet komme. I skarp modsætning til 'The Sims' fokuserer det tyskudviklede 'Singles' på et enkelt parforhold, hvis to 'kombattanter' udvælges i starten af spillet. Her bliver man præsenteret for 13 underligt utålelige personligheder, som kan sættes sammen på kryds og tværs - og ja, homoseksualitet er også en mulighed. Derefter er scenen overladt til en stereotyp baggrundshistorie blottet for potens: den ene spilperson har lejet et værelse hos den anden, og som almægtig voyeuristisk Big Brother er dit mål nu, gennem insisterende museklikkeri og udelt tålmodighed, at få spillets to karakterer til at smide kludene og krybe ned under samme dyne. Og mere er der sådan set ikke i det spil. Konfliktfri zone Ved både første som sidste øjekast stjæler 'Singles' med alle forhåndenværende lemmer fra 'The Sims', da grundspillet er flettet sammen af et evigt opsyn med og tilfredsstillelse af de to virtuelle turtelduers basale behov - alt fra romantik og sult til hygiejne og nu også libido. Derfor skal man klikke figurerne gennem gængse dagligdags rutiner som at sove, spise, tage brusebad og gå på arbejde, men vægten er i høj grad lagt på at pleje og udvikle forholdet mellem de to spilpersoner. Med et enkelt klik kan man skiftevis styre de to karakterer rundt, og jo mere de sludrer, flirter, spiser eller glaner tv sammen, jo tættere bliver deres forhold. Desværre for spillerens handlefrihed kan det kun gå den ene vej, fordi det er umuligt at opføre sig direkte uforskammet over for hinanden. Og netop derfor er spændingen til at overskue, når man efter megen møje, besvær og tusindvis af daglige rutiner endelig får de to samboer til også at dele hovedpude. Indret hyblen Når museklikkeriet ikke går på flirt, brusebad og toiletbesøg, skal man indrette sin spartanske lejlighed efter eget rodehoved, og som altid gælder reglen: jo flere penge man skraber sammen, des flere nye møbler, planter eller plysmåtter kan man anskaffe sig. Hovedparten synes dog ikke at have direkte indvirkning på spilkarakterernes basale behov eller humør, så indretningen af lejligheden synes alene at være en æstetisk gimmick. Men dette er netop en af spillets ærkekonkurrent, 'The Sims'-spillenes, styrker: præmien for at skabe en lækker virtuel rede bliver afspejlet i spillets personer og deres væremåde. Men når vi nu har den barske sammenligningslineal oppe af tasken, er både grafik og personernes intelligens i 'Singles' væsentlig bedre end i 'The Sims'. Al grafik er holdt i flot og detaljeret 3D, og både kærtegn og den under dynen godt skjulte sex er animeret med både respekt og smagfuldhed, hvilket til alt held gør 'Singles' lige så lidt kvalmende pornografisk udpenslet som en fransk yoghurtreklame. Dertil gør karakterernes intelligens, at de nu automatisk kravler til køjs, hvis de er trætte eller selv styrter mod toilettet, hvis blæren begynder at dunke - inkontinens med tis på gulv og tøj eller pludselige søvnanfald under madlavning som i 'The Sims' er i 'Singles' en saga blot. Klik, klik, gab Desværre kan man ikke sige det samme om ensformigheden, for trods spillets høje løfter om sensualitet og frit gameplay, er det en større medajlebedrift at undertrykke gabet, efter man for 74. gang klikker sin spilperson til at gå på toilettet eller spise morgenmad. Og lykkes det først at få personerne ned under dynen, er der ikke meget mere at komme efter i 'Singles', hvilket giver omtrent 10 timers interessant spilletid, og alt derefter føles som gentagelse på gentagelse. Særligt fordi man ikke kan skabe sin egen personlighed fra grunden. Men ros skal det have - vi kipper med dynebetrækket - over modet til at tænke sex og mere nærværende menneskelige forhold ind i et computerspil. Og da særligt for at turde udfordre 'The Sims' på udebane. Dog dingler armene hastigt mod jorden igen, for 'Singles' føles som en ambitiøs, men også prætentiøs og fortænkt mellemmad inden 'The Sims 2' lander på hylderne om mindre end et halvt år. Et er dog sikkert: 'Singles' vil sælge. På grund af muligheden for sex. Og på grund af dets lighed med 'The Sims'. Hvilket er fint, så længe forventningerne til spillet ikke rækker til et længerevarende og dybere forhold, men snarere til en kort one night stand uden morgenmad på sengen. thomas.vigild@pol.dk