Det er der desværre kommet et i bedste fald gennemsnitligt børnespil ud af, for det er snedkereret efter en uforsvarlig forslidt kogebogsopskrift: Som den unge fløs Tak bevæbnet med kølle, pusterør og Fedtmule-attitude bliver man pålagt at genfinde en række magiske månesten, som en ond shaman har stjålet, og Tak er sidste håb, for i skyndingen har shamanen forvandlet hele Taks stamme til en besætning brægende får. Det kunne lyde som forlægget til forfriskende humoristisk, gakket platformsaction, men efter få minut8ters spil indser man, at vi er tilbage i den gængse trædemølle: et hop her, en slag med køllen der, indsaml x antal af objekt x for at åbne den magiske dør - intet under, at 'Tak' føles som en langstrakt genudsendelse af 'Absolut Platformsspil 32'. Roser skal dog tilfalde grafikken og de enkelte morsomme og inspirerede opgaver i et hav af ellers grelt karakterløse baner, der selv efter timers spil stadig er frustrerende svære at finde rundt på. Spillets appeal til børn skinner igennem, idet man har et uendeligt antal forsøg til at forcere fjenderne og de dybe kløfter, men når sværhedsgraden på samme tid er smækket godt i vejret, og styringen er upræcis, bliver facit, at man accepterer at dø konstant for at komme videre i spillet. Ikke elegant. Ikke børnevenligt. Og ikke sjovt. Dermed ikke sagt, at man aldrig motionerer smilerynkerne i selskab med 'Tak', men det bør på trods af den lavere pris ikke være dit første valg, når hylderne i forvejen er spækket med mere solide hits som 'Sphinx and the Cursed Mummy', 'Jak & Daxter' og 'Ratchet & Clank'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen