Svulstige muskelmænd og asiatisk sværdkunst, arrige judoeksperter og elegante femme fatales. Kampspillet 'Soul Calibur 2' (SC2) er et stilstudie i nuancerede kampfigurer og kølig stil, og hvad det måske mangler i dybden, opvejer det til fulde i bredden. Inden man når så langt kan man imidlertid på ægte kampspilsmaner vælge mellem arkadekampe, multiplayer-dyster, tørre tæsk på tid eller nyskabelsen - karrieredelen. Her er både guld og grønne erfaringspoint til pynt, men heldigvis er der solidt håndværk bag plottet og figurudviklingen, hvilket redder karrieren fra rendestenen. Mindre slinger i valsen og større glimt i øjet findes i selve kampscenerne. Med udøde pirater, labre sild og store, imbecile klepperter ville persongalleriet sætte enhver Woody Allen-film til vægs, og da variationen samtidig er overført til kampene, bliver begejstringen for alvor sværd at skjule. Der veksles elegant mellem flyvespark, øksehug og avancerede kampfinter, og selv om styringen grænser til det uoverskuelige, er det en lille pris at betale for så nuancerede og hæsblæsende slåskampe. I Xbox-versionen står figurerne knivskarpt på skærmen, og grafikken glider langt mere flydende end i PlayStation 2-udgaven - ellers er eneste reelle forskel hvilket joypad man bruger til at tæske fjenderne eller hinanden med. Alligevel er der et hjerte ekstra til Xbox-udgaven, idet konkurrencen indenfor kampspil er mindre på Xbox end PlayStation 2, der huser så benhårde kampspil som 'Tekken 3' og 'Virtua Fighter Evolution'. Trods det fantastiske figurdesign og en udmærket lyd, er SC2 stadig blot mere af det samme heftige koncept, der gjorde originalspillet 'Soul Calibur' så populær for fire år siden på den hedengangne Dreamcast-konsol. SC2 er usvigeligt lækre kampe i en flot tegneseriestil - gennemført, gennemprøvet, men mest af alt gennemgribende i ethvert henseende. ***************** Notits til GameCube-versionen: Udgaven til GameCube definerer, hvordan et kampspil skal strikkes sammen til den platform. Kontrollen med GameCubes kontrolpad er en smule mere besværligt i starten, men er efter lidt tid faktisk den mest intuitive styring af de tre versioner. Både farver og animationer er står skarpere på skærmen end PlayStation 2-udgaven, og bonusfiguren Link er fortrinlig at kæmpe med - omend han virker en sværdspids mere påklistret end de to andre bonusfigurer til Xbox (Spawn) og Heihachi (PlayStation 2). Det er simpelthen kampspilLET til GameCube.