Omsluttet af det sygeligt gulgrønne skær fra den virusinficerede computers interne struktur forsøger jeg at snige mig uset forbi de to korrupte programmer, der spejder rundt efter raske kredsløb, de kan inficere. Jeg har indlæst en underrutine, som gør det muligt for mig at reducere lyden af mine skridt over det krakelerede gulv, men det er ikke nok. En skraben afslører min position, og jeg trækker hurtigt min Disk, klar til kamp. 'Tron 2.0' er noget så usædvanligt som en filmlicens, der fungerer stort set upåklageligt. Spillet er den åndelige efterfølger til Disneyfilmen 'Tron' fra 1982, og kender man ikke dén, bør man stifte bekendtskab med den, inden man går i kødet på 'Tron 2.0'. Spillet trækker i sin historie kraftigt på filmen, så den fulde nydelse kommer først, når man har kendskab til filmens særprægede stiliserede univers. Kort fortalt spiller man den unge fyr Jet, der en dag bliver digitaliseret og fysisk anbragt inde i et computersystem. Spillets historie omhandler Jets forsøg på at komme ud af systemet igen, alt imens han skal redde en kunstig intelligens, sin far og måske hele verden fra en frygtelig skæbne med vilde vira overalt. Licens til at spille Visuelt er 'Tron 2.0' så sexet og lækkert, at man får lyst til at læne sig veltilfreds tilbage i stolen, når Jet har klaret en kamp mod de fjendtlige vira-programmer eller ræset en god tur på de digitale Light Cycles - mekaniske supercykler, som selv Bjarne Riis næppe kunne finde på at smide i grøften. Sjældent har vi set en så stilren og særegen grafisk præsentation i et spil - og da slet ikke på pc. Tankerne ledes hen på PlayStation 2-spillet 'Rez', og man kan kun håbe på, at fremtidens cyberspace kommer til at se ud, som det er repræsenteret i 'Tron 2.0'. Farverne sprudler, og alt stråler med den skønneste glans, mens man bevæger sig gennem de mange dele af adskillige forskellige computersystemer i sin søgen efter kunstige intelligenser, fædrene ophav og mange andre ting, som skal opleves og ikke blot genfortælles. Disko-tango Skal man brokke sig over noget, må det være, at 'Tron 2.0' rent gameplaymæssigt ikke helt kan leve op til det visuelle orgie, man hengives til. Hvor man er tryllebundet over de smukke farver, de rene linjer og den opfindsomme arkitektur, mangler man her og der en lille smule i selve spilsituationen. Der er dog ikke tale om, at banerne er kedeligt designede, eller at kampene ikke fungerer - der mangler bare lige det sidste pift, som gør oplevelsen til en af dem, vi vil huske for altid. En del kan skyldes, at de fleste våben er uinteressante og slubrer for megen ammunition og energi i forhold til éns primære våben, den alsidige Disk, som i de fleste tilfælde er langt mere brugbar. Ser man bort fra våbenarsenalet, kan man til gengæld glæde sig over et gennemarbejdet spilsystem, hvor man i løbet af spillet skal fordele point på forskellige egenskaber, ligesom man løbende kan opdatere de programmer - og dermed de evner - man har til sin rådighed. Det giver en god fornemmelse af progression og en unik spiloplevelse, som sidder fast i kroppen, længe efter at man har slukket for spillet. 'Tron 2.0' er et veldesignet, smukt og gennemtænkt 3D-actionspil med en enkelt lille pixelleret hårbolle her og der, men det er en oplevelse, som man ikke bør snyde sig selv for.