Der står man. Håbløst fanget med pucken bag modpartens mål, mens modstandere sværmer omkring en som arrige hvepse. Og så kommer pludselig redningen: En computerstyret medspiller trækker automatisk frem og hjælper til, hvilket muliggør en aflevering og en god målchance. Dette er blot en af de utallige gode takter i ishockeyspillet 'NHL 2K3', der må betegnes som en habil og præcis hockeysimulator i topklasse. For her skal man rent faktisk spille sammen som et hold for at få pucken i nettet. Styringen er eminent vellykket: logisk og udførlig, men uden at være overdrevent kompliceret, og her føles det virkelig, som om man spiller på ægte is og ikke blot på glat græs. Som nævnt er både mod- og medspillernes intelligens vellykket, så man skal gøre sig klar til at møde kompetente modstandere, der konstant skifter strategi, holdsammensætning og arbejder godt sammen. Selv om mulighederne er gode, idet der kan spilles sæsoner og sågar opbygges et helt hjemmestrikket ishockeymandskab, er hverken grafik eller præsentation dog på højde med den konkurrerende 'NHL'-serie af ishockeyspil fra Electronic Arts. Spillerne er lidt for kantede, og menuerne er knap så brugervenlige, som man kunne ønske. Til gengæld rammer 'NHL 2K3' en bedre balance mellem svær realisme og sjovt morskab, hvilket gør det til et af de bedste ishockeyspil, der nogensinde har sat sine skøjter på isen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager