Alle gode gange tre. Selv om platformspillet Rayman 3 er skåret efter en kendt skabelon, placerer det alligevel den karismatiske tegneseriespilhelt Rayman blandt de bedste - men også de voksne. Med sin charme, selvtillid og strithår har han tidligere blæst så respekterede platformsherrer som Mario, Sonic og Crash Bandicoot af banen. Det er dog efterhånden et stykke tid siden, så nu lægges der an til et comeback for den pudsigt lemmeløse helt Rayman. For de uindviede er Rayman en krydsning mellem Stålanden og Tintin, der i stedet for hunden Terry har den blå kæmpe Globox som trofast følgesvend og klodsmajor. De fire spilversioners fælles baggrundshistorie er mere en vag undskyldning for uhæmmet action end en logisk sammenhængende historie: En depraveret og hysterisk ondskabsfuld såkaldt lum (sære små, lysende dyr) er sulten efter verdensdominans, og har derfor gjort sine ellers så godartede artsfæller onde. Da det er udpræget spild af tid at forsøge at retfærdiggøre den handling, kan vi nøjes med at konstatere, at hele Raymans univers er som en fransk og forskruet version af Disney. Ustabilt kamera I spillene har Rayman igen erklæret krig mod platforme, monstre og sindrige forhindringer, men selv om den historie er hørt til søvnløshed før, besidder Rayman stadig en særegen charme, der hæver spillene over mængden. Det undskylder dog ikke spillenes større fejltrin, såsom de tre stationære konsolspils dybt mærkværdige mellemspil , der er kreperligt påklistrede og fuldstændig uden betydning for resten af spillet. Ydermere svinger spillets kameramand mellem at være luddoven og fordrukken, hvorfor man bruger for meget tid på at indstille synsvinklerne, så man ikke hopper i den første og dybeste afgrund. Sådanne kendte børnesygdomme har andre af de bedste platformspil overstået, så det er en skam, at Rayman 3 ikke er blevet vaccineret. Sjovt samarbejde Bortset fra en mere letflydende grafik er Rayman 3 til Xbox stort set identisk med PlayStation 2-udgaven. Udgaven til GameCube er derimod forfriskende nyskabende, for hvis ens husstand også ligger inde med en Game Boy Advance, kan disse to konsoller kobles sammen, hvis man har investeret i et særskilt ekstrakabel. Den sammenkobling åbner muligheder for en hel række ekstra minispil og baner, men allerbedst er muligheden for, at en spiller på Game Boy-konsollen på ægte Tetris-maner skal bygge en farbar vej for den spiller, der sidder ved GameCuben og samtidig racer derudad. Det forlænger begge spils holdbarhed og gør dermed GameCube-versionen til et bedre køb end versionerne til PlayStation 2 og Xbox. Bedst til børn GameBoy Advance-versionen minder til forveksling om det forrige Rayman -spil. Spillet er stadig effektfyldt og ekstremt tegneserienuttet, og opgaverne er de samme: forcer en masse baner, smask en masse monstre og indsaml en masse lums. Til forskel fra forgængeren er opgaverne heldigvis blevet mere varierede og kræver større snuhed, mens monstrene kæmper mærkbart bedre. Mellem de forskellige baner er der en del småspil såsom vilde racerløb eller vandski-spil, der her gør deres til at variere og skabe god fremdrift. På minussiden tæller, at det ofte er hundesvært at se, hvor den dødelige afgrund lurer, så ofte må man blindt springe ud i luften og krydse alle lemmer for, at man lander på en sikker platform. Absolut spændende, men på den fladpandede måde. Game Boy Advance-versionen er oversat til dansk, hvilket gør denne til den mest børneegnede af de fire versioner. Mest for voksne Al dialog i PlayStation 2-, Xbox- og GameCube-spillene foregår på engelsk, og eftersom der tales hurtigt og uden brug af undertekster, kan Rayman 3 ikke umiddelbart spilles af mindre engelskkyndige uden sproglig førstehjælp. Målgruppen er derfor ikke længere børn, men snarere fra teenagerne og opefter, hvilket gør, at konkurrenterne er platformsperler som Mario Sunshine , Ratchet & Clank og Jak & Daxter . Og disse overgår Rayman 3 bestemt ikke, hvilket specielt giver udslag på PlayStation 2, da konkurrencen her er hårdest. For trods charmen spiller Rayman 3 sine kort kedsommeligt sikkert. Det er så at sige blankpoleret platformsaction lige ud ad landevejen. Den opfindsomme kobling mellem GameCube og Game Boy Advance-konsollerne er et platformshop i den rigtige retning, men de mange mærkværdige minispil kan ikke undgå at give én følelsen af, at spillet bliver holdt kunstigt i live. Bevares, småspillene er da sjove i begyndelsen, men gør samtidig, at Rayman 3 - ligesom Raymans frisure - stritter i alle retninger.