Microsofts andet forsøg udi onlineverdenen kom i form af sidste forårs 'Asheron's Call 2'. I et nærmest steriliseret rent fantasyunivers med frodige skove og røde solnedgange bekæmper man her både monstre og andre spillere, og friheden er i det hele taget stor - måske endda for stor. Det store problem er nemlig, at der er for få spillere og for mange byrder på spillernes skuldre, hvorfor det ofte synes mere kedeligt ensomt end idyllisk øde. Heldigvis skabes der ofte nye begivenheder og udfordringer, og hvad der mangler i kvantitet af brugere, opvejes flot af en kvalificeret skare af eventyrere. Uden de store muligheder for handel og håndværkerarbejde er der lagt for meget vægt på slagene. Disse løfter dog pænt byrden med et dybt kampsystem, hvor valget af taktik, udstyr og timing er altafgørende, og hvor både magikere og krigere har en chance. Spillet er ikke så omfattende som mange af rivalerne, men ønsker man at genopbygge et smukt, forladt eventyrland sammen med ihærdige ligesindede, er 'Asheron's Call 2' fyldt med dejlige byggeklodser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen