Det er nu behæftet med en vis særegen charme, når granvoksne mænd stolt kan løbe rundt iført stramt trikot, rank holdning og billig plastikmaske, mens de gør kål på verdensfredens fjender med sygeligt kække kommentarer og solide superheltehøvl. Vi skal med andre ord tilbage til 1960'ernes superhelte, hvor de gode var uplettede duksedrenge, og de onde var kommunister, der måske bare var olme, fordi de havde stået i kø efter brød hele morgenen. Rollespillet 'Freedom Force' (FF) er en kærlig pastiche på 1960'ernes amerikanske superheltetegneserier, hvor pinligt stereotype kommunister udstyret med enorm rød stjerne i huen lurer på hver side. Patriotismen smøres på i metertykke lag og garneres med alle tænkelige superhelteklicheer. Det onde rumvæsen Lord Dominion mangler kun at undertvinge Jorden, før han har kontrol over hele universet, men i et anfald af galoperende superskurkestupiditet beslutter han sig for at give superstoffet Energy X til de ondsindede blandt Jordens befolkning, så de vil få superkræfter og derfor ødelægge planeten indefra. Planen bliver forpurret, og Energy X ryger ud til både de retskafne amerikanske borgere og de slette kommunister, og så er der lagt op til ballade i Superheltegade. Man sættes straks i superhelten Minutemans sko, der med sin blårøde latex-dragt er en hyldest til tegneseriehelten Captain America, ligesom koncepterne bag alle de andre superhelte i spillet også stjæler med arme, ben og tentakler fra Spider-man, X-men og Batman. Kast med biler Spillet veksler mellem rollespil, strategi og action, når man i spillets enkeltspillerkampagne skal lede en række vidt forskellige superhelte i kamp imod Lord Dominions legioner. Som ægte superhelt kan man alt lige fra at kaste rundt med biler til at slå skurkene ned med lygtepæle, hvilket hurtigt kan udarte sig til hektiske affærer. Heldigvis kan man til alle tider sætte spillet på pause og derefter i ro og mag uddele ordrer til sine superhelte, før man sætter spillet i gang igen. Jo bedre man klarer missionerne, des mere prestige kan man nyde fra byens borgere, hvilket kan omsættes til at udvikle sine forskellige superheltes evner mellem hver mission. Hermed tangeres rollespilsgenren, og der er da også gode muligheder for at udforme sine egne superhelte udfra en bred vifte af superevner. Desværre er multiplayerdelen, hvor man for alvor skulle prale af sine hjemmehæklede superhelte en tam affære. Når alle spillere konsekvent pauser spillet for at give ordrer til deres helte, bliver multiplayerspil til en akavet stopdans. Enkeltspillermissionerne er godt skruet sammen, men man mangler akut både et overblikskort over banerne og en slags indikator for, hvilke ordrer man giver til ens superhelte. Derudover er den kunstige intelligens elendig, hvilket er en skam, fordi både præsentationen, humoren og den grafiske stil er gennemført til mindste detalje. Er man derfor fan af superhelte-tegneserier, så flyv for alt i verden ikke udenom FF, men finder man derimod superhelte idiotiske, så spar på spareskillingerne i denne omgang.