Fra bondemand til sværdkæmper

<b>Forårsrengøring</b> Monstrene er imponerende, og via de valgfri menuer i højre bund kan man ændre bl.a. kampformation og karakternes individuelle reaktionsmønstre over for fjenderne.
<b>Forårsrengøring</b> Monstrene er imponerende, og via de valgfri menuer i højre bund kan man ændre bl.a. kampformation og karakternes individuelle reaktionsmønstre over for fjenderne.
Lyt til artiklen

Morgenen ånder ren idyl. Man hypper kartoflerne, gøder gulerødderne og holder øje med skvadderkålen. Ja, der er i sandhed så forbistret skønt ude på landet. Men ikke længere. Bestialske væsner har uden varsel angrebet en række nærliggende landområder, og som den hårdføre landmand - eller kvinde - man er, beslutter man sig for at drage ud for at bekæmpe denne uret. Altså den klassiske historie: start som ukendt bonde og end som landskendt helt. Nøgtern set er 'Dungeon Siege' (DS) et rollespil af den helt klassiske skuffe. Man følger og bestemmer over en række modige eventyreres udvikling i et middelaldermiljø tilsat magi og fantasivæsner. DS kan umiddelbart bedst beskrives som en blanding mellem 'Diablo II' og 'Baldur's Gate' sat i et levende og farverigt tredimensionelt univers. Under overfladen lurer dog radikale ændringer, som nok vil dele tilhængerne af disse netop nævnte rollespil i to lejre. For dels anlægger spillet en interessant ny vinkel på, hvordan ens karakterer udvikler sig, dels foregår alting nu i 3D. Traditionen inden for rollespilsgenren har dikteret, at man efter mange vundne kampe kunne fordele en art erfaringspoint ud til karakterernes egenskaber såsom styrke og udholdenhed, men i DS udvikler karakterernes deres egenskaber alt efter, hvordan - og specielt hvor meget - man bruger dem i kamp. Ynder ens karakter at bruge trylleformularer, bliver han eller hun efterhånden til en habil magiker, men hvis man derimod normalt sender karakteren i nærkamp med fjenderne, har man hurtigt en robust kriger på hånden. Begrænset og basalt Desværre er der kun fire forskellige evner at udvikle sine karakterer inden for: nærkamp, fjernkamp og to slags typer magi. Desto flere kampe karakteren overlever, desto mere udvikler de løbende de tre grundlæggende egenskaber styrke, hurtighed og intelligens. Det er en langt mere simpel udviklingsmodel, end den man finder i for eksempel 'Diablo II', men til gengæld er den mere intuitiv og realistisk. I spillets episke enkeltspillerkampagne kan man kontrollere op til syv eventyrere ad gangen. Historien er her ganske lineær og traditionel og virker oftest mest som fyld mellem kampene, hvor man i modsætning til 'Diablo'-spillene ikke behøver at klikke sin pegefinger til blods for at angribe fjenderne. Her er alle angreb fuldtud automatiserede, hvilket glædeligvis ikke er så ligeså kedeligt, som det lyder. Det skyldes dels den veldesignede og logiske brugerflade, der er lynhurtig at sætte sig ind i, dels muligheden for i højere grad at slå fjenderne på taktik fremfor råstyrke. Enspænder eller bandemedlem? Bliver man træt af at slå løs på de computerstyrede monstre, så ligger der nye udfordringer på internettet, og helt generelt er multiplayerdelen god, men ikke bedre end hovedkonkurrenten 'Diablo II'. I multiplayerdelen styrer man kun en karakter, men på internettet vil man let kunne finde masser af ligesindede eventyrere, der er klar til at indgå i en gruppe. Man kan også vælge at drage rundt på eventyr alene, for selv om det er sjovest at danne en gruppe sammen med en række venner, er morskaben i multiplayerdelen ikke overraskende proportional med, hvor fair og kollegiale ens medspillere i gruppen opfører sig. Grafikken er yderst stemningsfuld og helt igennem tredimensionel, hvilket betyder, at man til alle tider kan rotere synsvinklen og zoome ind og ud, så man får det bedste overblik over kampene. Selv om fjender og karakterer ser lidt kantede ud, så hersker der en helt eminent eventyrstemning hele vejen gennem spillet, hvilket de gode lydeffekter og den symfoniske baggrundsmusik skal have en stor del af æren for. Spillet mangler på den ene side både dybden og samme høje actionniveau som 'Diablo II', men har på den anden side en intuitiv karakteropbygning, en fremragende multiplayerdel og en vel afbalanceret sværhedsgrad. Et par grafiske småfejl og andre smuttere har sneget sig med ind, men det spolerer ikke helhedsoplevelsen: DS er et veldesignet om end en smule overfladisk rollespil, hvilket gør det til et fremragende spil til de mere tilbagelænede rollespilsfans, der favoriserer hurtige kampe med et strategisk twist frem for dybsindig karakterudvikling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her