0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Deltag i D-dag

Viser at det ofte er bedre at være ekstraordinær god i een henseende end jævn okay over hele feltet, så på trods af en skuffende multiplayerdel og stor linearitet, så finder man ikke et bedre actionspil til pc i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Højt over den besatte by skal man beskyd fjender med sin snigskytteriffel.<a href="http://politiken.gpw.dk/BilledManager/images/moh5.jpg" target="_blank">Stort billede</a>

Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Oplevelsen er ubeskrivelig realistisk. Kuglerne hvisler om ørene på en, granaterne pisker strandsandet op, mens havvandet langsomt farves rødt omkring ens fødder.

Fra alle kanter skriger ens soldaterkammerater skiftevis barske kommandoer og fortvivlende dødsskrig ud i den tidlige morgendis, mens man løber spidsrod mellem de kampvognsstoppende spanske ryttere og andre forhindringer, som stranden er fyldt op med.

Endelig når man frem til sten- og pigtrådsbarrikaderne, der adskiller stranden fra tyskernes bunkere, men forude venter stadig den varme velkomst fra minefelterne, skyttegravene og de tunge maskingeværreder.

Velkommen til 6. juni 1944, velkommen til D-dag, og velkommen til 3D-actionspillet 'Medal of Honor: Allied Assault' (MOHAA), hvor den filmiske stemning er til alle tider i højsædet, når man i skikkelse af krigshelten Mike Powell føres igennem nogle af Anden Verdenskrigs mest pompøse konflikter.

Wolfensteins overmand?
I vanlig 3D-skydespilsstil kastes man som enkeltspiller ud i en længere kampagnedel, hvor man over seks større missioner skal udføre en lang række undermissioner såsom sabotering af en tysk ubåd, redde en tilfangetaget major eller udradere tyske snigskytter. Det er på mange punkter forholdsvis nytteløst at sammenligne dette spil med det for nyligt udkomne 'Return to Castle Wolfestein' (RtCW), for eneste reelle lighedspunkt er spillenes historiske forankring i Anden Verdenskrig.

Hvor RtCW tager en mere drengerøvsagtig og gyseragtig tilgang til sit historiske forlæg, har MOHAA en langt mere realistisk vinkel på krigens rædsler; det endda på trods af, at der ikke optræder så meget som en dråbe blod i spillet.

Derudover skal man i MOHAA under enkelte missioner betjene maskinkanonen bagpå en jeep eller sågar styre en kampvogn, men selvom dette giver god afveksling i spillets flow, er de i grunden fuldstændig lineære actionsekvenser, der virker en tand påklistrede i forhold til resten af spillet.

Stort omfang
Det geniale ved MOHAA er dets helt unikke og nærværende stemning. Her er ingen obskure zombier eller stupide skeletter, men kun realistisk krigsstemning i stride strømme, og man føler sig altid lige dele overvældet og underholdt af missionerne, hvilket udelukkende skyldes to ting: omfanget af banerne og den forudbestemte udvikling af missionerne.

Stranden ved Omaha virker enorm og ligeså gør den forladte tyske by, man senere sendes ind, mens man beskydes af luskede snigskytter. I begge disse missioner føler man for alvor det, som får MOHAA til at føles som filmisk actionoplevelse udover de sædvanlige.

Man involveres i storstilede slag med flere aktører og kløgtige fjender, og er ikke blot begrænset til traditionel og ensom løben rundt i smalle korridorer med obligatorisk nedskydning af højst 3-4 fjender ad gangen.

Grafikken er eminent, lydeeffekterne får en til at dukke sig i skrivebordsstolen, alle missioner er forbilledligt veldesignede, og ikke siden 'Half-Life' har jeg på pc oplevet samme grad af nervepirrende action. Problemet med den forudbestemte udvikling i missionerne er selvsagt den medfølgende relativt store linearitet, selvom sværhedsgraden før spillets start kan indstilles efter behag.

Hvor MOHAA dog virkelig skuffer er i multiplayerdelen, der er ubalanceret, lider under tekniske vanskeligheder og kræver en uhyre kraftig pc, så på netop dette punkt er RtCW et langt bedre bud.

Spillets virkelige styrke ligger derimod i enkeltspillerkampagnen, hvilket viser, at det ofte er bedre at være ekstraordinær god i een henseende end jævn okay over hele feltet. Så på trods af den skuffende multiplayerdel og store linearitet, så finder man ikke et bedre og mere stemningsfyldt actionspil til pc i dag.