Visk tavlen ren. Glem alt om, hvad du tidligere har set og tag en dyb indånding. Selv det kan ikke forberede dig på, hvilken slags spiloplevelse det musikalske actionspil 'Rez' lægger for dagen. Lad os starte med det håndgribelige. I 'Rez' er du indbegrebet af fremtidens hacker: en psykisk entitet i et farligt cyberspace, hvor du bekæmper alskens ondsindede computervirusser i forsøg på at redde den store hovedcomputer Eden. Dette gøres ved at flyve og ikke mindst skyde sig igennem fem forskellige surrealistiske verdener, og selvom dette kunne lyde som et gængs actionspil, så er 'Rez' under overfladen et uhyre originalt og modigt eksperiment udi bombardementer af sanserne. Samsum af sanser 'Rez' er dedikeret til den moderne abstrakte russiske kunstmaler Wassily Kandinsky, der mente, at han hørte lyde, når han så farver. Denne samsum af sanseindtryk kaldes synæstesi, og netop synæstesien mellem musikken, grafikken og de rytmiske rystelser i PlayStation 2-controlleren er den helt centrale del i 'Rez'. Musikken i spillet opbygges simpelthen ud fra, med hvilket tempo fjenderne i spillet nedskydes, mens grafik og rystelser rytmisk følger musikken, hvilket får 'Rez' til at forekomme som værende en forunderlig original blanding mellem et musikinstrument, det klassiske actionspil 'Space Invaders' og en samling trance/rave-musikstykker. En 'normal' bane i 'Rez' består i, at man starter ud med ganske lidt musik og få fjender, men i takt med at man avancerer inden for banen intensiveres musikken, grafikken og rystelserne i controlleren, hvilket giver en helt unik og nærmest trance-lignende oplevelse. I slutningen af hver bane skal man kæmpe mod en større fjende, og det er oftest her, at synæstesien når sit klimaks. Grafikken afspejler på fornem vis spillets eksperimenterende natur, da hele det visuelle univers er holdt i en tilsyneladende primitiv stil med klare paralleller til, hvordan grafikken i computerspil så ud for 10-15 år siden, men trods dette er grafikken dog stadig utrolig udtryksfuld og levende. Prøv før køb Sammenlignet med andre actionspil er 'Rez' under al sin eksperimenterende audiovisuelle sminke et simpelt og lineært actionspil med en kort levetid. De fem verdener er relativt hurtigt klaret, og derefter kan man spille 'Rez' på to måder: enten som ren afslapning, hvor fjenderne ikke kan skade ens karakter, eller netop forsøge at få nedskudt så mange fjender som muligt på kortest mulig tid. Men levetiden og gameplayet betyder i grunden intet her, for at sidestille 'Rez' med gængse actionspil på markedet i dag er som at karakterisere 'Ringenes Herre' som 'hobbit får ring'. En grundlæggende korrekt påstand, der dog fundamentalt har misforstået pointen. 'Rez' er ragelse for konservative spillere, fordi det ikke er et spil. Det er en oplevelse. Fans af rave- og trancemusik vil juble ligesom dem, der ser en glæde i, at computerspil er begyndt på at appellere til specifikke målgrupper frem for et bredt massemarked, akkurat som ethvert etableret kunstværk gør det i dag.