Amen. Ære været den store Jedimester i himlen, for det er lykkedes at lave et Star Wars-strategispil, der fungerer. Med strategisk snilde og rå krigsstyrke skal man overvinde fjenden, men nu i form af enten rebellerne, Imperiet, Handelsføderation eller racerne Naboo, Gungan eller Wookiee. Endelig kan man selv lede sneslaget på Hoth eller steppekampen mellem Handelsføderationen og de langørede Gungans - og derfor er det næsten i orden, at 'Star Wars: Galactic Battlegrounds' (SWGB) er opbygget nøjagtig som det kendte 'Age of Empires II' (AoEII). The Age of Empire strikes back Efter flere fejlslagne forsøg på at lave Star Wars-strategispil har udviklerne nu valgt den sikre løsning og brugt konceptet fra AoEII som grundmodel. Systemet er velkendt med fire ressourceformer, der danner basis for alt, hvad der skal bygges og forskes i. Man konstruerer garnisoner, militærakademier, vagttårne og opgraderer gradvist sit udviklingsniveau. I SWGB er der en kampagne til hver af de seks racer, og så ellers mulighed for masser af enkelte slag, både som single- og multiplayer. Efter de første latterkramper - enhederne går rundt som om, de har skidt i bukserne - viser spillet sig at have en dybde og diversitet, der gør det forfærdeligt fængende. Det skyldes i høj grad, at man kan identificere sig med racerne og universet, fordi alt lige fra destroyerdroids til X-wings er visualiseret i nysselige enheder. Og det er en befriende oplevelse at totalt udradere en Gunganbase, som man altid har ønsket sig, efter at have oplevet Jar Jar Binks i filmen 'Star Wars: Episode 1'. Dum Darth Vader Kampene ender dog oftest med kæmpehære, der tromler alt modstand ned. Især når man spiller mod den knap så intelligente computer, der netop er det største minus ved SWBG. Under angreb bliver ens enheder forvandlet til rene beserkere og slår på alt, hvad der lugter af fjende, og specielt prioriteringen fejler grumt, når selv Darth Vader forsøger at hakke et vagttårn i stykker i stedet for at angribe den rebelsoldat, der skyder ham i nakken. Samtidig kan enhederne heller ikke altid finde vej, så alt for ofte sker det, at man taber et slag, fordi ens enheder render rundt som idioter. I multiplayerdelen genvinder spillet dog meget af det tabte, som når man genspiller sneslaget på Hoth og fornærmer hinanden med citater fra filmene. Grafikken er både flot og grim. Den lidt forældede grafik er ikke god til at illustrere eksplosioner og laserstråler, og selvom enhederne er godt lavet, så bevæger de sig mærkeligt. Til gengæld stiller SWGB minimale systemkrav, så selv en maskine fra 1999 kan følge med. SWGB er nyt kød på afprøvede dåser, for reelt er det 'Age of Empires III' i rummet, men gameplayet er gennemført og vil vække genkendelsens glæde hos både strategi- og Star Wars-fans.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager