På kun få timer bliver evolutionen fra primitiv hulemand til frygtindgydende fremtidsrobot muliggjort i realtime strategispillet 'Empire Earth' (EE), der ved første øjekast ligner en lettere stilistisk kopi af 'Age of Empires'-serien. Med en række lange kampagner koncentrerer EE sig omkring verdenshistoriens største historiske æraer, der dog alle mangler stemningen fra 'Age of Empires'-spillene, idet man har fravalgt de lækre mellemsekvenser. Det manglende bindeled mellem de ellers dejligt afvekslende missioner er en skuffelse, men opvejes delvist af de forskellige nationers helt specifikke enheder, der er perfekt udarbejdede efter historiske facts. Spillets absolutte force er dets store tidsspænd over hele 13 epoker af verdenshistorien, og dette er bakket godt op af den historiske korrekthed med over 200 detaljerede enheder lige fra romerske lejesoldater og køllesvingende hulemænd til futuristiske kamprobotter og tyske tanks fra Anden Verdenskrig. Desværre er ikke alle tidsperioderne lige indbydende, men dette afhjælpes af muligheden for at avancere videre gennem tidsepokerne i ens foretrukne tempo. Generelt føles EE som et typisk strategispil, hvor der skal erobres og forsvares land for fædrelandet gennem flere tusinde menneskealdre, og grundet den gode stemning og de dybe strategiske muligheder bliver det aldrig ensformigt. Alt er imidlertid ikke frodigt i dette tidsmæssige ingenmandsland, og især den rasende langsomme ressourceindsamling skaber grobund for unødvendige pauser, idet hastigheden af spillet ikke kan ændres. Samtidig er de gameplaymæssige forskelle mellem tidsaldrene ofte ikke eksisterende, hvilket ellers kunne have taget det dybe, strategiske gameplay et trin videre og skabt situationer, hvor kravene til ens taktik og strategiske overblik konstant ændrede sig. Visuelt består EE af en til tider betagende 3D-grafik, hvis glimrende muligheder for at zoome ind og ud giver et godt overblik over slagmarkerne, men desværre bliver enhederne grovkornede på tæt hold. EE er hverken lærerigt eller specielt nyskabende, men med en dybde på størrelse med Marianergraven og et velafbalanceret gameplay kan vordende tidsrejsende med hang til hårdkogt strategi med fordel starte her.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.