At klaske lerhytter sammen til utilfredse kinesere og sortere keramikudbuddet lyder måske umiddelbart ligeså interessant som et 24-timers maraton af 'Godt begyndt på tur'. Strategispillet 'Emperor' er imidlertid mere end summen af dets dele, og med en nysselig kinesisk baggrundshistorie samt en nydelig visuel gengivelse er stemningen tyk hele vejen igennem. For det kræver god med indlevelse, når man skal bygge Riget i Midten op, mens asiatiske legender som Sun Tzu og Kongfutse lystigt vandrer rundt i ens bys gader. Langt mere problematisk er spillets strategiske aspekt, hvis gode muligheder for at bygge en attraktiv by med opiumsmarker, samuraiskoler og buddhistiske klostre saboteres af dødkedelig handel og diplomati. Trods muligheden for at dupere en række forskellige dynastier med ens evner som byplanlægger bliver 'Emperor' desværre hurtig lidt trivielt, og man mangler i det hele taget både Sun Tzus krigsmanøvrer og Kurt Thorsens underslæb. Men midt imellem det langsomme tempo og de østasiatiske templer finder 'Emperor' finder sin egen lille niche og skal nok falde i vordende byggeherrers smag.
Adstadigt asiatisk byspil
Lyt til artiklen
