Glem dusinvis af knaptryk, vrid i joysticks og tast på tastaturet.
Tre minutter efter ‘Phantom Hourglass’ er stukket ind i Nintendo DS, er man solgt til mobilspillenes fremtid. For alene ved at trykke og tegne på den trykfølsomme skærm på Nintendo DS kan man løbe, hoppe, svinge med sværdet eller kaste med boomerangen. Ulempen er, at når man først har prøvet en så perfektioneret styring, virker det pludselig altmodish at vende tilbage til spil styret med knaptryk. At det første ‘Zelda’-spil til Nintendo DS trækker på hele konsollens repertoire, såsom den indbyggede mikrofon og den trykfølsomme skærm, er ingen overraskelse – sidste år forsøgte ‘Twilight Princess’ det samme, da det udkom samtidig med Nintendo Wii. Overraskelsen er derimod, at ‘Phantom Hourglass’ er nær ved at smelte sammen med Nintendo DS, for det er en sjældenhed, at et spil i så høj grad komplementerer sin værtskonsol – og vice versa. På den igen, Link ‘Phantom Hourglass’ er den direkte efterfølger til ‘The Wind Waker’ og overtager derfor dette spils tegnefilms-manga-inspirerede grafiske stil, hvilket komplimenterer de to små skærme og den mere begrænsede grafik på Nintendo DS superbt. Igen igen igen er prinsesse Zelda kidnappet – denne gang af et spøgelsesskib – så den evigt tavse grønklædte helt Link må på den igen. Det sker ved at kæmpe og tænke sig igennem syv store grotter spredt over et stort ocean, hvor man i lige mål smækker monstre, åbner skattekister og raner skatte, mens man altid guides af små feer, der denne gang er talerør til omverdenen for den altid stumme Link. Indlæringskurven er her perfekt afstemt, så man trinvis introduceres til Links nye evner, og kører man fast i en gåde, kommer der tilmed uddybende hjælp efter lidt tid. Derfor kan nybegyndere uden tøven starte med ‘Zelda’-serien her, så længe de kan læse engelsk, for spillet er ligesom alle de tidligere desværre ikke versioneret til dansk. Største kritik af ‘Phantom Hourglass’ er dermed, at alt er fuldkommen ved det gamle i ‘Zelda’-universet. Men for mig gør den stilstand her intet, når selve spillets kerne – de mange gåder og kampene mod hovedfjenderne – gang på gang overgår sig selv i originalitet og opfindsomhed hele spillet igennem. Skriv i hånden Et godt eksempel er, at en stor del af gåderne kræver brug af håndskrevne noter. Øverste skærm bruges oftest som oversigtskort, men dette er samtidig ens notesblok, hvor man grifler kommentarer, indtegner sejlruter eller sætter krydser, hvor skattene venter. Andre gåder udnytter mikrofonen i Nintendo DS, som når man puster støv af mørnede søkort i spillet ved selv at puste ind i mikrofonen eller tale ind i den, når Link skal kalde efter hjælp. Gang på gang bliver man overrasket over gådernes kreativitet, og hvordan de spiller sammen med Nintendo DS. Og man overraskes hele tiden over gådernes kreativitet, og hvor eksemplarisk veldesignede de mange grotter er. Opskriften er på sin vis simpel: ‘Phantom Hourglass’ tager alt det bedste fra ‘Zelda’-serien og blander det op med de bedste ideer fra Nintendo DS-spil som ‘Nintendogs’ , ‘Another Code’, ‘Hotel Dusk’ og ‘Brain Training’. Resultatet er den mest helstøbte ‘Zelda’-oplevelse siden ‘A Link to the Past’, samt en bannerfører for spilstyring og innovativt gådedesign. Et uforglemmeligt eventyr for alle uanset tidligere spilerfaring.
