Fræs til fingerspidserne

I 'Burnout 2' kan man race to imod hinanden på svært trafikerede veje eller dyste i et foruroligende underholdende minispil, hvor det gælder om at lave så spektakulære sammenstød som overhovet muligt.
I 'Burnout 2' kan man race to imod hinanden på svært trafikerede veje eller dyste i et foruroligende underholdende minispil, hvor det gælder om at lave så spektakulære sammenstød som overhovet muligt.
Lyt til artiklen

Det er de færreste, der med det danske skattetryk har råd til at have et bæst af en sportsvogn stående i garagen, så vi fattige stakler må i stedet tage til takke med at udleve vores indre fartdjævle med to nye bilspil til konsollerne. Kampen står i denne omgang mellem 'Burnout 2' og 'Need for Speed: Hot Pursuit 2', der begge byder på hæsblæsende arkaderæs af bedste skuffe, men i ganske forskellig målestok. Hvor man i 'Burnout 2' bliver belønnet for at køre med hovedet under armen i fiktive bilmærker, giver 'Need for Speed' en mulighed for at køre i planetens lækreste sportsvogne fra blandt andre Ferrari, McLaren, Lamborghini og Porsche. De eksklusive licenser er spilseriens væsentligste aktiv, og man kan kun begræde, at selskaber med mere opfindsomme eller seriøse bil-simulatorer ikke har adgang til disse drømmebiler. Ideen bag 'Need for Speed: Hot Pursuit 2' er, som i de fem tidligere spil i serien, ræs på almindelige landevej, hvor man denne gang også skal undgå politiet eller sågar køre som politi og forsøge at fange trafiksynderne. Det giver unægtelig en ekstra stressfaktor at have politiet i hælene, men deres lidt for vilkårlige påvirkning på ens bil spolerer ofte gameplayet. For her er politiet ikke et underholdende element: De er bare drønirriterende. Ikke mindst på lydsiden med deres evindelige sirener og så hjælper det ikke, at de laver vejspærringer, punkterer biler eller forfølger i helikopter. Men heldigvis kan næsten alt indstilles i dette spil: sværhedsgrad, trafik, modstandere og heldigvis også politiet indsats. I spillets karrieredel kan man slippe helt for politiet og blot køre race mod modstanderne. På alle baner er der en række smutveje, hvilket øger fornemmelsen af frihed, men ikke just realismen, da køreunderlaget på disse grusveje ikke har synderlig indflydelse på bilernes køreegenskaber. Styringen af bilerne er her hverken svær eller superlet; det er et rent arkaderace, så man kan snildt køre med speederen i bund hele tiden uden for alvor at komme galt af sted. Al magt til hestevogne I konkurrenten 'Burnout 2' gælder det derimod ikke blot om at køre hurtigt. Det gælder om at køre så vildt, at Rådet for Større Færdselssikkerheds næste kampagne bliver at bandlyse biler og genindføre hestevogne. Jo mere man ræser i den forkerte vejbane, flyver over bakkerne, snitter de andre bilisters kølerhjelme eller tager svingene med hvinende dæk, desto hurtigere kan ens i forvejen absurd hurtige sportsvogn køre. Og den dødsspiral giver et så intenst racerspil, at adrenalinet nærmest fosser ud af ørerne på en, mens øjnene løber i vand, fordi man glemmer at blinke af bar koncentration. For mister man koncentrationen i bare et sekund, kan man let ryge ind i spillets i øvrigt utrolige animationer af sammenstød. De er de mest realistiske i noget bilspil nogensinde - så selvfølgelig er en af spillemulighederne, at man skal køre sin bil ned mod et svært trafikeret vejkryds, hvor man bliver belønnet for at skabe mest muligt ravage. Et skolebogseksempel Spiller man alene, er fremdriften i spillet eksemplarisk afbalanceret, da man på vanlig vis vinder adgang til bedre biler og større baner, men heldigvis gemmer der sig også små overraskelser undervejs for eksempel politijagter eller ræs uden bremser. De computerstyrede modstanderne er hårde, men kan også lave fejl. Det gør 'Burnout 2' dog imidlertid ikke, for det er et skolebogseksempel på, hvordan man tuner et i forvejen godt racerspil til at blive hurtigere, mere intenst og større i alle henseender. Det er kort sagt hylende hurtig, umiddelbar og letfordøjelig underholdning til drengerøve, og da spillet samtidig er forbavsende let at gå til selv for nybegynderne, bliver 'Burnout 2' et koncentreret actionfiks, man hiver frem, hvis man vil hygge sig sammen med vennerne. Derfor bliver 'Need for Speed' et godt bud på solid ræs til GameCube eller Xbox, hvis man er kørt træt i de andre bilspil til de to konsoller, men på PlayStation 2 får spillet baghjul af 'Burnout 2'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her