Hvis målet med 'NBA Live 2002' (NBA) er at skabe et revolutionerende basketballspil, så er det ikke lykkedes særligt godt. Seneste udgave i den evindelige serie tilbyder en strømlinet basketballoplevelse i lækre visuelle omgivelser, der desværre kun momentvis hæver sig over basketkurvens luftlag. Spilvarianterne er udbygget og soundtracket er bedre end forrige års, men konceptet virker mere slidt end 'Last Christmas' i radioen ved juletid. NBA forsøger ikke at træde nye græsgange, og selv om mulighederne er mange både på og uden for banen, hæver spillet sig ikke over gennemsnittet. Spillernes finter, dunks og skud er umulige at skelne fra hinanden, styringen er løs og selv om NBA sigter højt med sine glamourøse filmsekvenser og sit hektiske tempo, så laver det både skridt og dobbeltdribling i sin iver efter at imponere mainstreammarkedet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























