4.5 million forudbestillinger på verdensplan taler deres eget tydelige sprog: 'Warcraft III' er en dundrende salgssucces allerede inden det er færdigt. Kan du mærke presset? Giv salgsvidunderet en dårlig karakter og 4.5 million olme fans klynger en op, skriv en positiv anmeldelse og kritikerne vil står i kø for at beskylde en for at være en miserabel medløber. Heldigvis kan denne anmelder uden kold sved på panden garantere, at 'Warcraft III' (WC3) næsten er ligeså godt, som rygterne har lovet. I WC3 er der holdt fast i det grundlæggende design fra forgængerne, hvor man i realtid bygger en base, pisker en håndfuld trælbundne bønder til at fælde træer og minere guld for en for derefter at masseproducere kampenheder, der alt afhængig af den valgte race varierer fra almindelige sværdmænd til udøde dæmoner eller uhumske orkkrigere. For ligesom i forgængerne kan man vælge mellem at kontrollere forskellige racer, og hvor valget tidligere kun kunne falde på enten den heroiske menneskerace eller den primitive og voldelige orkrace, kan man udover disse to nu også koste rundt med mystiske elvere eller morbide udøde. Balancen mellem de fire vidt forskellige racer er fænomenalt vellykket, og det kan være svært at finde sin favoritrace, da de alle har deres fordele og ulemper. WC3 viser sin styrke i enkeltspillerkampagnen, hvor man trinvist føres igennem alle fire racer, så man oplever den underlæggende fortælling fra alle fire racers synspunkt. Da den tilmed er fyldt til randen med overraskelser, korruption og forræderi i Farumgate-klassen, er der sjældent et kedeligt øjeblik - og hvis der er, kan man i stedet udfordre vennerne over internettet, selv konstruere missioner med et medfølgende program eller gennemspille nogle af de mange inkluderede enkeltmissioner, der let kan tage timer at kæmpe sig igennem. Hersk over helte Som noget nyt er der lagt mere vægt på få stærke kampenheder frem for hundredvis af upersonligt kanonføde. I hver mission råder man derfor over en eller flere unikke helte, der udover at være markant stærkere end de normale enheder også udvikler deres evner efterhånden, som de får kamperfaring. Denne snært af rollespil klæder i høj grad spillet, og en god udnyttelse af de forskellige heltes evner kan gøre en stor forskel på slagmarken. Variationen missionerne imellem under kampagnedelen er blevet markant forbedret, så det nu sjældent ligesom tidligere blot er et spørgsmål om at etablere en solid base, befæste den og slå fjenden tilbage. Det er overraskende svært at finde objektive kritikpunkter ved WC3 udover dele af grafikken og den konservative fastklamring til forgængernes succesrige formel. Spillet er nærmest perfektionistisk veldesignet, og hele spiloplevelsen er så charmerende udført, at man bare spontant sidder og fryder sig. Et solidt stykke håndværk, der ligesom forgængeren vil blive en klassiker indenfor sin genre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ekspert: »Umiddelbart er det eneste, USA får ud af det her, højere inflation«
-
Politi affyrer skud: Nu er 47-årig mand anholdt
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























