Tag den, Fritz

Flammerne knitrer fra maskinkanonerne fra min P-51-Mustangjager. Kuglerne borer sig ind i en lige linje langs skroget på Fockewolfen foran mig, som var den blevet kørt igennem en kæmpemæssig symaskine med en nål på størrelse med et lår. Snart hvirler den hjælpeløst mod jorden, mens jeg stille siger: Endnu en skrotbunke til Gørings losseplads.

At spille Microsoft Combat Flight Simulator har altid været ligesom at genlæse Battler Brittons eventyr i den hedengange Kampflyverhæfter. Spillene er af høj klasse, og det gælder også den seneste version af Microsofts 'Combat Flight Simulator 3' (CFS3).

I forhold til toeren har grafikken fået et løft, der er flere fly, man kan vælge i mellem, og så er vi tilbage i krigen i Europa igen, hvor toeren foregik i Stillehavet.

Men den største ændring er nu måden, hvorpå man spiller kampagnerne i spillet. I de to første spil bestod en kampagne sådan set blot af en række sammensatte enkeltmissioner, hvor man skulle løse den ene for at komme videre til den næste. Man havde ikke selv indflydelse på, hvilke missioner der skulle løses, eller hvordan de skulle løses. Sådan er det ikke mere.

I kampagnerne i CFS3 kan man selv vælge, hvilke missioner man vil løse. Det foregår på den måde, at man har et kort, hvor man kan se, hvordan hele krigen udspiller sig, og så kan man selv vælge, hvordan man vil gøre sig gældende.

For eksempel om man vil angribe skibe i kanalen, hjælpe landtropper eller angribe fjendtlige bombefly, før de får smidt deres dødbringende last.

Invasion i 1943
Det er klart en stor forbedring af kampagnedelen, da man ikke kommer til at flyve en masse missoner, man ikke rigtigt gider, men det gør også det hele mere urealistik. Din indflydelse på krigens gang er enorm, hvis du løser en mission godt, går det godt på alle fronter, og dine landtropper rykker sejrsrigt frem. Således har jeg flere gange som engelsk Spitfirepilot sørget for, at landgangen i Normandiet allerede fandt sted i 1943. Altså et år før tid.

En anden pudsigt feature er et lille rollespilselement, hvor du får bonuspoint, som du kan give din pilot, så han får bedre syn eller helbred.

Men der er også en række problemer. Briefingerne til missionerne er for generelle og man får for lidt at vide om, hvorfor det er vigtigt at løse netop den mission.

Desuden optræder der for få fly i spillet. Der er imponerende mange, som man kan flyve, men man møder også kun dem, som man kan flyve i spillet. Det gør for eksempel, at man aldrig støder på et B-17-bombefly, hvilket ellers ikke var et særsyn på himlen over Europa mod krigens slutning.

Desuden ville det have været en god modvægt til den urealistiske kampagne, hvis man havde et hav af historiske missioner at prøve kræfter med. Der er desværre kun et fåtal.

Endelig er det et krævende spil, som kan trække tænder ud på selv et helt nyindkøbt monster med 2,4 Ghz og GeForce 4.

Spillet lægger meget vægt på angreb på mål på landjorden, og derfor er det nærliggende at sammenligne spillet med 'IL-2 Sturmovik', som vi belønnede med topkarakter tidligere på året.

Her er det tydeligt, at CFS3 kommer til kort og bliver overhalet af sin russiske modpart, der er langt mere detaljeret og fængende - men også noget sværere at gå til for nybegyndere. Her er CFS3 mere tilgivende og kan nemt spilles af den virtuelle søndagspilot.