Verden er grundlæggende forandret. Nanoteknologien er blevet hverdagsanvendelig, og store firmaer bruger de mikroskopiske robotter til at skabe nye mennesker, nye væsner og nye vira, der skal sikre dem en del af den endnu fjernere fremtid. I det eftertænksomme actionspil 'Deus Ex: Invisible War' er verdensscenen præget af store firmaer, der styrer løbet sammen med en ny, mystisk religion kaldet 'The Order'. Og de to fraktioner bekriger hinanden mere eller mindre åbent, hvilket lige præcis er den krig, du - som robotmodificeret supersoldat - skal ud at afgøre. Våbnene vil tale, men hvilken fraktion de taler for, er op til dig. Skyggekrigere Som spillets titel, 'Invisible War', antyder, er det alt andet end en åben, direkte konfronterende krig, du skal ud i. Som i det første spil, 'Deus Ex', er der et hav af bipersoner, som under spillet vil forsøge at manipulere med dig. Grænserne mellem det gode og det onde er slørede som aldrig før, og konstant bliver du sat til vægs i et forsøg på at gennemskue, hvilken side det er bedst at holde med. Hvordan kan man skabe mest fred og mindst ondskab, og hvilken rolle spiller den frie vilje i forhold til samfundets bedste? Det er sådanne tungere etiske spørgsmål, der bliver taget op i 'Invisible War', og det er ikke noget, man normalt støder på, når man spiller computerspil. Så selv om 'Invisible War' grundlæggende er et action-rollespil, så følger det godt i fodsporene efter sin forgænger, der høstede mange roser for sit åbensindede gameplay, som for alvor viste os, hvor frit et spil kunne være i forhold til valgmuligheder og historiens udformning. Deus Light? 'Invisible War' er dog simplificeret en del i forhold til det første spil for at gøre oplevelsen en kende mere tilgængelig. I det første spil skulle man selv udforme sin karakter fra bunden, men denne gang er der skåret ind til benet, så kun de vigtigste egenskaber kan modificeres. I stedet har man et lidt mere avanceret biomodifikationssystem, der primært fungerer som en mulighed for at justere ens karakter efter den spillestil, man vælger at lægge for dagen. Friheden til at være alt fra ultravoldelig bersærker til lusket listetyv er dermed stadig til stede, men indskrænkningen i valgmulighederne er desværre så bastant, at man omtrent halvvejs inde i spillet har opnået at skabe den perfekte allround kriger - og derefter er der faktisk ikke behov for flere modifikationer. Det betyder, at udviklingen af ens spilfigur topper tidligt, og det er en skam. Så mens 'Invisible War' ikke helt har samme revolutionerende fornemmelse over sig som forgængeren, er der tale om en velproduceret, velfortalt og forunderlig efterfølger, der kaster et filosofisk lys over vores fremtid og forsøger at dreje actiongenren væk fra det hjernedøde over mod det eftertænksomme. Og tak for det. lordagsliv@pol.dk