Et tilbagevendende mantra inden for især computerspil er at holde det simpelt. På amerikansk kaldes ideen KISS - en forkortelse for keep it simple stupid - hvilket netop er, hvad strategispillet 'Fire Emblem' gør. Simpelt at lære, men samtidig med en kløftstor dybde og et svimlende stærkt koncentrat af rendyrket strategi, hvis kampe aldrig afgøres af tilfældigheder, held eller belejlige fejltagelser, men kun af ægte rævesnu taktik. Skabelonen er hentet fra spillets udvikler, Intelligent Systems tidligere to store succeser 'Advance Wars' samt efterfølgeren, men i 'Fire Emblem' er kampvogne og krigsskibe udskiftet med en fantasiverden beboet af sværdsvingende krigere og olme øksemænd. Historien er som spillet meget japansk inspireret og dermed en banaliseret beretning om god versus ond, men den er så smukt præsenteret, at man alligevel ikke kan undgå at kæmpe kamp efter kamp i de godes tjeneste. I spillets imponerende lange enkeltspillerkampagne skal man styre tre forskellige hovedhelte samt disses loyale krigere fra troldmænd og pegasusser til bueskytter og riddere. Efter tur rykker man sine kombattanter rundt på et oversigtskort, fordi man selv spiller den usynlige taktiker, der haler i trådene, men som aldrig ytrer et eneste ord. Alle kampe ses fra oven, og som regel er opgaven at lægge alle fjender under fode ved at tænke sig godt om. Præsentationen og brugerfladen er udadleligt designet, for man føres så usigeligt elegant og superbt gradvist ind i alle spillets taktiske finesser, at man ikke kan lægge det fra sig, før sidste sværdhug er svunget. For ikke alene lærer man at tænke og disponere taktisk, man nyder også historien og opbygger et tæt kendskab til dens forskellige karakterer. Og det gælder om at være vaks, for dør en af ens krigere i kamp, kommer figuren ikke tilbage i de efterfølgende kampe, hvilket hurtigt kan være en svær ulempe. Til alt held føles dette princip aldrig træls, når man gang på gang genstarter en kamp, fordi man mistede for mange krigere - snarere som en oplagt lejlighed for at finpudse sin strategi. Sprækkerne i spillets rustning er, at 'Fire Emblem' er skuffende basal i multiplayer, da det her - berøvet sin historie og sine veltænkende computerstyrede fjender - er en temmelig afbleget version af enkeltspillerdelen. 'Fire Emblem' er en svært fængende hybrid mellem turbaseret strategi og rollespil, og boniteten understreges ved, at hver eneste vundne kamp i 'Fire Emblem' føles som en stor personlig tilfredsstillelse. Så foretrækker man sin strategi on the rocks, er 'Fire Emblem' et ubestrideligt klogt køb. (Vigild) thomas.vigild@pol.dk