Den regnvåde vej strækker sig ud foran dig. Badet i byens blågrønne neonlys sætter du dig til rette i din monstrøse øse, og et forsigtigt tryk på speederen besvares af en dyb, satanisk rumlen, mens du langsomt ruller hen ved siden af de konkurrerende kørere. Det er midt om natten, det er øde, det er ræs med 250 km/t. og dødsforagt lysende ud af øjnene. Sådan var sidste års solide racerhit 'Need for Speed Underground', og sådan er også efterfølgeren. Der er kommet en masse små både gode og dårlige ændringer til, men kernen er stadig det hårde, barske gaderæs, hvor der er lagt lige så stor vægt på, hvad der er under som uden for kølerhjelmen. 'Need for Speed Underground 2' består - ligesom 'Grand Theft Auto'-spillene - i år af én stor by, som de forskellige løb, butikker og konkurrerende kørere er spredt ud over. Der er ikke længere noget direkte hop fra menu til løb, ligesom det først er efter et par sejre på asfalten, at ens rygte giver adgang til de bedste løb, butikker og udstyr. Godt for realismen og indlevelsen, selv om spillets verden føles sær og plastikagtig med kæmpekollisioner, der aldrig smadrer bilerne, få civile bilister og ingen mennesker på gaderne. Heldigvis går der meget lidt tid med formålsløs kørsel. De neonoplyste gader vrimler nemlig med alt fra katten efter musen-løb til stilfulde udskridningskonkurrencer, hvor det længste bremsespor vinder, samt to nye løbstyper kaldet 'Street X' og 'Outrun', der flot holder niveauet. Konkurrenterne bliver løbende bedre og bedre, men skulle de alligevel blive for forudsigelige, har både pc- og Xbox-versionen en glimrende multiplayerdel. Den indbyrdes konkurrence mellem pc-spillets skarpere grafik og Xbox-udgavens mulighed for to spillere på samme konsol samt lettere styring ender i dødt løb - de får begge den varmeste street-kyndige anbefaling. 'Need for Speed Underground 2' er nemlig stadig for spillene, hvad 'The Fast and the Furious' var for filmene: et velplaceret spark bagi. Der er en lige dele latterlig og ligegyldig historie med den smækre, tandpastasmilende model Brooke Burke i forgrunden, men den glemmer man - heldigvis - hurtigt alt om. For når man først sætter sig til rette i sin 300-hestekræfters maskine af en bil, forsvinder alt andet nemlig i de tre til fem minutter, et løb normalt varer. Det handler om at skære hjørner, styre uden om modkørende trafik og generelt køre kamikazekørsel, idet større risiko giver mere såkaldt nitro, som igen kan bruges til pludselige superaccelerationer. Foden på speederen, tung rapmusik i cd-afspilleren og man er klar til at nyde 'Need for Speed Underground 2' - den seneste adrenalinindsprøjtning i et år med mange solide af slagsen. lordagsliv@pol.dk