Der er kaos i Nordkorea. Den onde general Song har taget magten i landet og indledt et angreb på Sydkorea. Det har fået en række allierede nationer til at rykke ind, men også kineserne og den russiske mafia er stærkt repræsenteret i det krigshærgede land. Med andre ord, der er masser af forskellige interesser på spil og dermed masser af penge at tjene for en lejesoldat, som lægger sin loyalitet hos dem, der har det største checkhæfte. I spillet 'Mercenaries' styrer man sådan en lejesoldat og gennemfører forskellige missioner for de stridende parter. Opgaven kan være hvad som helst: at ødelægge fjendtlige fæstninger, afværge modangreb, stjæle udstyr og så videre. Man ser sin person skråt bagfra, og ved hjælp af en lille cirkel på skærmen kan man se, hvor han eller hun kigger hen, og hvor man vil ramme, hvis man skyder. Man kan slæbe rundt på to våben plus to typer håndgranater, hvilket i sig selv er en masse ildkraft, men endnu vildere bliver det, hvis man hopper op i et køretøj med for eksempel en maskinkanon eller kaprer en helikopter proppet med raketter. For i spillet er friheden total. Man kan gøre, som man vil. Ser man et køretøj, kan man køre i det, og ser man en bygning, så kan man sprænge den i luften. Bakkeræs i jeep Senere i spillet kan man oven i købet bruge nogle af sine penge på at købe et tæppebombardement, hvis man støder på en flok særlig genstridige soldater. Man kan også vælge helt at lade være med at acceptere missioner og så bare sådan hænge ud i Korea. Selv om krigen raser i baggrunden, er der stadig nok at gøre. I bedste 'Grand Theft Auto'-stil kan man blive hyret som buschauffør, hvis man eksempelvis går ind i en bus, eller blive udfordret til ræs i jeep hen over det bakkefyldte landskab. Men det sjoveste er nu missionerne, hvor kuglerne fyger om ørerne, og biler bliver kastet op i luften af trykbølgen fra eksplosionerne. For grafikken er virkelig flot, og specielt eksplosioner og ildeffekter ser meget livagtige ud. Det er et stort plus, at man selv kan vælge, hvordan man vil gribe det hele an. Vil man snige sig frem, er det muligt, men man kan også vælge at fare frem med ildsprudende våben. At kalde spillet realistisk vil svare til at kalde 'Jurassic Park' en dokumentarfilm. Ofte kan man overleve at få en bazooka-raket i maven, men det gør ikke så meget, for det er sjovt, og der er fart på. Mangler multiplayer Spillet er dog ren singleplayer, hvilket man er lidt uvant med efterhånden. Det er også et klart minus, da det ville have været sjovt, hvis man havde kunne spille det sammen med en kammerat. Det ændrer dog ikke på, at det er et fantastisk spil, og er man villig til at tilgive, at multiplayermuligheden mangler, så byder spillet på 20-40 timers underholdning, afhængig af hvor mange svinkeærinder man tager i det nordkoreanske. claus.cancel@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























