Der er kaos i Nordkorea. Den onde general Song har taget magten i landet og indledt et angreb på Sydkorea. Det har fået en række allierede nationer til at rykke ind, men også kineserne og den russiske mafia er stærkt repræsenteret i det krigshærgede land. Med andre ord, der er masser af forskellige interesser på spil og dermed masser af penge at tjene for en lejesoldat, som lægger sin loyalitet hos dem, der har det største checkhæfte. I spillet 'Mercenaries' styrer man sådan en lejesoldat og gennemfører forskellige missioner for de stridende parter. Opgaven kan være hvad som helst: at ødelægge fjendtlige fæstninger, afværge modangreb, stjæle udstyr og så videre. Man ser sin person skråt bagfra, og ved hjælp af en lille cirkel på skærmen kan man se, hvor han eller hun kigger hen, og hvor man vil ramme, hvis man skyder. Man kan slæbe rundt på to våben plus to typer håndgranater, hvilket i sig selv er en masse ildkraft, men endnu vildere bliver det, hvis man hopper op i et køretøj med for eksempel en maskinkanon eller kaprer en helikopter proppet med raketter. For i spillet er friheden total. Man kan gøre, som man vil. Ser man et køretøj, kan man køre i det, og ser man en bygning, så kan man sprænge den i luften. Bakkeræs i jeep Senere i spillet kan man oven i købet bruge nogle af sine penge på at købe et tæppebombardement, hvis man støder på en flok særlig genstridige soldater. Man kan også vælge helt at lade være med at acceptere missioner og så bare sådan hænge ud i Korea. Selv om krigen raser i baggrunden, er der stadig nok at gøre. I bedste 'Grand Theft Auto'-stil kan man blive hyret som buschauffør, hvis man eksempelvis går ind i en bus, eller blive udfordret til ræs i jeep hen over det bakkefyldte landskab. Men det sjoveste er nu missionerne, hvor kuglerne fyger om ørerne, og biler bliver kastet op i luften af trykbølgen fra eksplosionerne. For grafikken er virkelig flot, og specielt eksplosioner og ildeffekter ser meget livagtige ud. Det er et stort plus, at man selv kan vælge, hvordan man vil gribe det hele an. Vil man snige sig frem, er det muligt, men man kan også vælge at fare frem med ildsprudende våben. At kalde spillet realistisk vil svare til at kalde 'Jurassic Park' en dokumentarfilm. Ofte kan man overleve at få en bazooka-raket i maven, men det gør ikke så meget, for det er sjovt, og der er fart på. Mangler multiplayer Spillet er dog ren singleplayer, hvilket man er lidt uvant med efterhånden. Det er også et klart minus, da det ville have været sjovt, hvis man havde kunne spille det sammen med en kammerat. Det ændrer dog ikke på, at det er et fantastisk spil, og er man villig til at tilgive, at multiplayermuligheden mangler, så byder spillet på 20-40 timers underholdning, afhængig af hvor mange svinkeærinder man tager i det nordkoreanske. claus.cancel@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
»Det hele handler om ham. Det er jo det, der er problemet«
-
Politiken mener: Forløjet dolkestødslegende udstiller snarere blå bloks desperation end nogen politisk realitet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Klumme af Christian Jensen




























