Hvis du selv vil være Jedi-ridder med sexet brummende lyssværd, kraftfulde magiske evner og en garderobe proppet med løstsiddende mørkebrune munkekutter i hør, er vejen dertil langtfra nem. Dels er arbejdstiderne lange og kravene til engelskkundskaberne høje, dels er luften omkring dig konstant spækket med laserstråler, moralske korsveje og programmeringsfejl. Sådan er arbejdsbetingelserne nu engang i en Jedi-ridders hverdag i rollespillet med det absurd lange navn 'Star Wars: Knights of the Old Republic II: The Sith Lords' - efterfølgeren til et af de bedste og mest perverst detaljerede rollespil i nyere tid, 'Knights of the Old Republic' fra 2003. Mest rosværdigt var spillets ekstensive persongalleri og udelte loyalitet over for pen og papir-rollespillet samt den prekære balance mellem 'Star Wars'-mytologiens enigmatiske 'Kraft', så man selv frit kunne vælge den gode eller onde livsbane gennem spillet - med forskellige historier som resultat. Og sandt at sige ændrer denne toer ikke meget på originalens opskrift på guld, for under ny maling og et fintunet haleror er det samme gamle rumskude som forgængeren. Alene med kraften I 'The Sith Lords' åbner historien fem år efter det første spil, og dermed stadig mange tusinde år før Luke Skywalker vælger at gro pagehår. Og ganske som i forgængerens prolog vågner du igen fortumlet og halvnøgen på et rumskib, uden at vide hvem du er og hvad du laver i det ydre rum. Hurtigt flikkes et par af puslespillets brikker sammen, da du tilsyneladende er en Jedi-ridder, der ikke kun er kastreret fra Kraften og dit lyssværd, men samtidig er skydeskive for den onde Jedi-orden kaldet Sith. Ordenen er overalt i universet, den intergalaktiske republik er ved at falde, og eftersom du er den sidste overlevende Jedi-ridder, der kan true ordenens planer, er hele Sith-armeen ude efter din skalp. Så som computerspil er flest, er vejen mod selverkendelse lang og tæt mineret af fjender, men heldigvis også af etiske lakmusprøver og en suveræn historie, der placerer sig blandt de bedste i computerspil nogensinde. Men vær beredt på læssevis af tekst, dialoger, navne og sidehistorier om konspirationer, så for overhovedet at presse en smule indlevelse ud af 'Sith Lords' kræver det mere end almindeligt gode evner udi engelsk. For ikke at nævne en tålmodighed på størrelse med Yodas. Ond eller god I begyndelsen af spillet skaber du på rollespilsmaner din egen karakter med alt fra forskellige evner til styrke, udseende og moralsk karakter, men hvordan denne udvikler sig, afgøres af alle følgende handlinger i spillet. For som i sin forgænger skal du via din opførsel udforske enten den onde eller den gode side af Kraften, og dine beslutninger spejles konstant i både medkumpaner, historiens persongalleri og forløb. Igennem et væld af dialog og valgmuligheder er der omkring hvert hjørne en moralsk test, hvor barmhjertige og overbærende svar fører til den lyse side, mens vrede og arrogante svar er den sikre vej mod en snerrende Darth Vader-ånde. Desværre er systemet mestendels for gennemskueligt, idet det er for let at se, hvilke svar der hører til hvilken side. Og selv om de findes - de omhyggeligt gennemtænkte dilemmaer, hvor du for alvor kan komme tvivl - er de for sporadiske til for alvor at være udfordrende. Den dermed uundgåelige dårlige bivirkning er, at det altid er spillet, der er den ultimative dommer over, om du handler godt eller ondt, og aldrig dig selv. En velkommen nyskabelse i forhold til forgængeren er, at alle dine handlinger påvirker dine medspillere, der enten ser mere tillid eller mere afsky. Har du derfor meget indflydelse på nogle på dit hold, kan du få dem over på din side af Kraften. Et spændende design, men desværre sjælden voldsomt anvendeligt, da loyalitet oftest 'kun' belønnes med flere bidder af dine holdkammeraters baggrundshistorie og ikke deciderede handlingsændringer i spillets forløb. Problemer i rummet Selv om tempoet i spillet er bedre end i forgængeren, er de første 5-7 timer meget fastlåste, og spillet åbner sig først for alvor efter 10 til 15 timers koncentreret indsats. Samtidig er teknikken ikke helt på spillets side, da pc-versionen ofte finder på at gå tilbage til Windows før mellemsekvenser, mens Xbox-udgaven som grundregel bevæger sig i hak, hvis der kæmpes for mange kampe samtidigt på skærmen. Dertil er ens hold af medkæmperes kunstige intelligens på højde med en samling svampesporer, hvilket står i skarp kontrast til deres rigt udpenslede personlighed gennem spillets dialoger. Men sådanne fejl kan undskyldes, når spillets velskrevne historie og til tider næsten for omfattende persongalleri fanger dig ind og lader dig udleve Jedi-ridder-drømmen til fulde. Interessant nok får du først et lyssværd et godt stykke inde i spillet - og først efter at denne anmelders indledende barnlige higen blev afløst af den dybere erkendelse, at et lyssværd er et langt større ansvar end et blærerøvet våben. En større indlevelse i rollen som Jedi-ridder og dermed cadeau kan et rollespil næppe nå. Når det sidste lyssværd er svunget og slukket, er 'Sith Lords' en mere end værdig efterfølger, også selv om det absolut ingen chancer tager i sit design og forlæg. Mere af det samme i samme gavepapir, ja, men stadig et værdigt og komplekst rollespil skræddersyet til helbefarne Jedi-riddere med forgængeren under bæltestedet og godt med fritid på kontoen - og af samme grund desværre for uklædeligt og tålmodighedskrævende for de mere udenforstående disciple.