For ti år siden forsvandt Faderhusets børn fra Bandholm Hotel på Lolland, da den kristne menighed flygtede til udlandet. Siden da har Faderhuset været omgivet af stor mystik og mange ubesvarede spørgsmål. Nu kan du for første gang møde en af skæbnerne fra Danmarks mest omtalte frimenighed, når hovedpersonen i den nye biografi ’Barn af Faderhuset’, Noah Rosendal, gæster Politiken i selskab med forfatteren bag bogen journalist Kristian Corfixen.
Bliv klogere på Faderhusets udvikling og kamp for overlevelse gennem det sidste årti. Fra flugten fra Lolland til gådefulde herregårde i Tjekkiet og en fjern lille by i Grønland. Få indsigt i, hvordan Faderhuset systematisk forsøgte at skjule omsorgssvigt for myndighederne og benyttede sig af skjult børnearbejde, dæmonuddrivelser og vold – samtidig med at man hyldede lederen Ruth Evensen som Guds udvalgte.
Journalist Kathrine Rossau interviewer, og efterfølgende får du rig mulighed for at stille spørgsmål til de to hovedpersoner, ligesom det bliver muligt at købe et signeret eksemplar af bogen efter samtalen. Find dine billetter her.
- Mandag d. 14. september kl. 16.30-18. Dørene åbner kl. 16
- PRESSEN, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, porten, København V
- Pluspris 120 kr.
- Studiepris 50 kr.
- Pris for alle andre 195 kr.
- 10 kr. i billetgebyr
- Find dine billetter her.