Den Sorte Skole sparker sin sommerturné i gang på Politikens scene på Folkemødet. Og ud over at ville give publikum en anderledes koncertoplevelse, end den gængse folkemødegæst nok er vant til, vil de starte en politisk debat uden for scenen.
Gruppen holder nemlig en talk, hvor de vil åbne deres numre for nysgerrige kendere og skeptiske førstegangslyttere, der kunne mene, at gruppen blot stjæler andres arbejde.