Gode traditioner skal man kende på de faste ritualer, som omgærder dem. Sådan er det også med Folkemødet. Hvert år udbryder der i løbet af april og maj panik over manglen på ledige senge og busbilletter. Hvert år sladres der lystigt om, hvilke politikere der er blevet spottet på den foretrukne bar, Hut Li Hut, med mere end en enkelt fjer på. Og hvert år finder uinspirerede nejhatte på at gentage den samme kritik om, at Folkemødet slet ikke er et møde for folket.
Nuvel. Det er klart, at en politisk festival ikke kan trække samme publikum som Smukfest og Roskilde. Men Folkemødet har faktisk vokset sig til en folkefest i løbet af de 6 år, festivalen har eksisteret. I 2011 var omkring 10.000 med til Danmarks første politikfestival. Sidste år rundede besøgstallet 25.000 om dagen. Af dem er næsten halvdelen helt almindelige mennesker, der tager af sted for at få en på opleveren. Dertil kommer ca. 22 pct. frivillige, som af et godt hjerte hiver 4 dage ud af kalenderen for at kæmpe for den sag, de brænder for. Det viser en undersøgelse fra Operate baseret på folkemødesekretariatets tal.
