Lyt til artiklen
I min faste Roskilde-lejr ligner vi hinanden. Og vi kender hinanden. Hvert år skændes vi over, at anlægget igen er gået i stykker og kalder Ulrik en skidt knægt, fordi han mistede vores elskede kæphest, Ibrahim, for årevis siden.
I 2007 satte vi ild til Mitch’ fødder, fordi vi kedede os, mens regnen væltede ned. I 2009 dansede vi første gang med tusindvis af knæklys. Det har vi gjort en enkelt nat hver Roskilde siden. Vi har kysset hinanden på kryds og på tværs siden starten af 00’erne.
