Folkemødet er en stor succes, men det risikerer at implodere under tyngden af et ureguleret marked. Der er nemlig ved at udvikle sig nogle sygdomstræk i økonomien under demokratifestivalen. Et eksempel er priserne for overnatninger og mad, som stiger voldsomt år for år.
Hvis prisniveauet bliver for højt, så siger politikerne: »Det er blevet for dyrt, vi overvejer ikke at sende så mange«. Men hvis der ikke kommer mange politikere, er det jo ikke interessant for organisationer og virksomheder at deltage. Det er den onde cirkel. Hvis alle fortsætter med at mase på med deres egne interesser, er den skrøbelig balance truet, og det hele vil skride«.