I år er det 150 år siden den store franske forfatter blev født, og hans værk ’På sporet af den tabte tid’ får hele tiden nye læsere, selvom de 3500 sider er et krævende forhindringsløb.
Vi fejrede jubilæumsåret i Pressen med linde-te og Madeleine-kager. Her præsenterede litteraturredaktør Jes Stein Pedersen sammen med Proust-ekspert Neal Ashley Conrad og psykoanalytiker Judy Gammelgaard en smutvej eller to til at komme igennem det skelsættende kæmpe-værk.