Økonomi sætter rammerne for udviklingen af Danmark. Men hvorfor er motorveje mere værd end natur i regnestykkerne? Hvorfor tæller tabt biodiversitet ikke med? Og skal vi sætte nationale mål for danskernes trivsel?
Kom med og bidrag til debatten i Pressen i Politikens Hus, når Politikens redaktører og journalister inviterer økonomer, forskere, politikere og debattører på scenen til et stormøde om, hvorvidt og hvordan vi kan ændre, hvad vi sætter pris på i vores samfund, og hvordan det vil forandre vores land.
Programmet opdateres løbende ...
På scenen vil du bl.a. opleve:
- Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand i De Økonomiske Råd, professor i økonomi ved Københavns Universitet og manden bag arbejdet med de grønne økonomiske regnemodeller til Finansministeriet, GrønReform og Grøn bnp.
- Mads Falkenfleth, stifter og direktør for den nyligt lancerede tænketank Wellbeing Economy Lab, der med egne ord »vil revolutionere dansk økonomi og sætte trivsel og klima foran vækst«
- Inge Røpke, Danmarks første økologiske økonom og tidligere professor ved Aalborg Universitet. Hun har i årevis har kritiseret mainstream-økonomien for ikke at forholde sig til de planetære grænser.
- Louise Faber, advokat og formand for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, der netop kritiserer de nuværende økonomiske modeller for, at de tilsidesætter hensyn til natur, miljø og mennesker i anlæg af infrastruktur.
- Jesper Moesgaard, biodiversitetsforsker ved Aarhus Universet og koordinator for arbejdet med Den Danske Rødliste - opgørelsen over truede danske dyre- og plantearter
- Mogens Fosgerau, transportøkonom og professor ved Københavns Universitets økonomiske institut
- Otto Brøns-Petersen, analysechef hos CEPOS
- Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet
- Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet
Fra Politiken vil du bl.a. møde:
- Chefredaktør Amalie Kestler
- Klimaredaktør Magnus Bredsdorff
- Økonomiredaktør, Per Thiemann
Tirsdag 28. maj kl. 17.00-19.00
PRESSEN, Politikens Hus, Vester Voldgade 33