Kommentator Noa Redington og Marcus Rubin taler om det politiske landskab op til EP-valget.
Som noget nyt åbner debatredaktionen dørene i Vestergade 28 for at komme i samtale med læserne og alle dem, der har noget på hjerte.
»Politiken har altid ønsket at være den levende avis, hvor samtalen om tiden søger hen«, siger Politikens opinionschef Lotte Folke. »Og debatredaktionen er jo avisens stofskifte, hvor vores omgivelser fortæller Politiken og hinanden, hvor den samtale er på vej hen. Men jeg har længe savnet, at vi også havde et sted, hvor vi kan åbne redaktionens døre helt fysisk, regelmæssigt og uden de store falbelader, og dele tankerne i fællesskabet i et rum«.
Kom med:
Adresse: Salen, Vestergade 28
Tidspunkt: Hver onsdag i marts, april og maj kl. 17-18
Pris: Det er helt gratis at være med, og du behøver ikke tilmelde dig på forhånd.
Så det får Politiken nu. Hver onsdag i foråret åbner Lotte Folke sammen med kronikredaktør Marcus Rubin dørene til Salen i Vestergade 28 og inviterer Politikens læsere og andre nysgerrige indenfor. Det er gratis, og det kræver ikke tilmelding – man skal bare møde op.
»Jeg kunne godt tænke mig, at Åben Onsdag blev noget, folk husker i deres uge: at de altid er velkomne til at kigge forbi hos os en time onsdag kl. 17 og være med i samtalen hos den levende avis«, siger Lotte Folke.
Program for maj:
Åben onsdag finder sted hver onsdag i marts, april og maj kl. 17-18. Her vender vi et af ugens emner med jer, der kommer forbi. Du kan løbende følge med i programmet på Facebook.
- 1. maj: Magtforsker Christoph Ellersgaard og Marcus Rubin om nepobabyer i eliten
- 8. maj: Professor Vincent Hendricks og Marcus Rubin om, hvad der er meningen med folkeskolen
- 15. maj: Chefredaktøren stiller op: Christian; Jensen og Lotte Folke om Politiken
- 22. maj: Kommentator Noa Redington og Marcus; Rubin om det politiske landskab op til EP-valget
- 29. maj: Satireredaktør Madz Zacho og Lotte Folke om hvad man må lave sjov med