Lyt til artiklen
Lige før juleferien gik det galt. Jeg kom hjem lidt over seks og fandt køkkenet indhyllet i mørke. Der var lys i resten af huset, og ingen i familien havde instinktivt følt, at det var tid til at gå i køkkenet og begynde at lave aftensmad. Et par dage forinden havde situationen været den samme.
Jeg overvejede nu at smøre mig en mad og gå ind på mit eget kontor og teste, om der mon var nogen, der syntes, vi skulle have noget aftensmad på et tidspunkt, men i stedet eksploderede jeg i et raseri over følelsen af, at hvis ikke jeg tog initiativ til at lave mad, var der ingen, der gjorde noget. Men det var ikke kun min vrede, der fik mig til at kaste forklædet i ringen den aften. Det var også urvreden på mit køns vegne, der blussede op.
