Hvad gør vi med aftensmaden? Det spørgsmål runger ekstra højt i de her uger, hvor vi for længst er taget hjem fra all inclusive-hotellet og hverdagslivet er tilbage. Og mulighederne er uendelige. Selv den sløveste discountbutik har efterhånden en hylde med mexicanske, japanske eller thailandske produkter. Det kan blive alt fra tacos til pad thai, men der kommer ikke nødvendigvis mere velsmag og lykke ned i hverdagslivet af de mange eksotiske valgmuligheder. De fleste mangler nemlig et grundlæggende fundament, der handler om dannelse, sæson- og råvarekendskab.
Engang var det køkkenhaven, der dikterede, hvad vi skulle spise. Hvornår det var tid til jordbær, gulerødder, grønkål, porrer, hindbær, ribs og solbær. Hvornår der skulle syltes agurker og asier. I dag har de færreste en køkkenhave, og vi mister langsomt mere og mere forbindelsen til sæsonen. Det gør det faktisk svært at lave mad. For når der ikke er et kompas eller en ledestjerne, bliver mulighederne overvældende. Måske er det derfor, vores madlavningskompetencer er i frit fald? Jeg tror i hvert fald, det er en af forklaringerne på den paradoksale udvikling, vi har været vidne til de sidste to årtier. Vi har fået verdens bedste restauranter, men det er gået fra slemt til værre hjemme i køkkenet.
