»Gården Barkholt ligger smukt på det skønne Haderslev Næs med udsigt over Lillebælt«, lyder det i tv-reklamen for Barkholt Gårdæg.
Der klippes til en far, der holder sin søn om skulderen, mens de går igennem marken. Faderens ene hånd kærtegner kornet på marken. Havet skinner i baggrunden. Nu spiser familien morgenmad ude på gårdspladsen med tre af børnene, mens det fjerde kommer løbende, en fodbold under armen, en sort-brun schæfer lige i hælene.




























