Det er blevet januar, og imens min proptrækker ånder ud og får sig en velfortjent pause, fordyber jeg mig med bøger og podcasts om vin og ydmyge bud på, hvad året forude vil byde på i vinens verden:
Mere end feta
Jeg husker, hvor ofte jeg har måttet forklare nysgerrige og forståeligt forvirrede gæster, at orangevin ikke er lavet af appelsiner, men kort fortalt er hvide druer, hvis most har kort eller længere tids kontakt med dets drueskin efter høst. Selv lagde jeg for første gang smagsløg til en orangevin for omtrent seks år siden, da jeg hoppede ud fra femmetervippen og ned i et aromatisk, knastørt, stort og bramfrit bassin af ’Vej 270’ fra Podere Pradarolo i Emilia Romagna. Så vidt jeg husker. Det var en oplevelse af crescendo og kærlighed ved første dråbe. Resten er fortid – og ikke helt appelsinfri.



























