Vi har rejst verden tynd. Mange kan sætte en knappenål på de fleste kontinenter på et verdenskort. Adskillige børn har, inden de er fyldt ti år, været på tre oversøiske rejser. Vi har set det hele. Men nu er det anderledes. Coronaen vil ikke bare denne sommer ændre vores rejsemønstre. De vil, ifølge mange eksperter, være forandret for altid.
I år vil langt de fleste holde deres ferie inden for landets grænser. Er det tvang eller en gave?




























