Nu går det ikke længere. Min mand og jeg kiggede på hinanden og blev enige om, at vi måtte gøre noget. Måned for måned var madkontoen blevet kørt mere og mere i sænk. Underskuddet voksede. Så er der to veje at gå. Enten at tilføre flere midler, hvilket er den nemme løsning, eller at spare. Vi valgte den sidste.
Vi droppede den store ugentlige indkøbstur og indførte et dogme; vi køber kun det allermest nødvendige og bruger alt, hvad vi har i skuffer, skabe og fryser. Det lykkedes. Vi kom igennem ugen og brugte kun omkring 200 kroner på indkøb til en husstand på fire.




























