»Tager du brød med«, spurgte jeg min veninde, da vi skulle ses.
Hun er grunden til, at jeg på 12. år uge efter uge bager mit eget surdejsbrød. Hendes brød er uforligneligt, og hun havde fat i det gode håndværk, længe før bagerier som Hart og Juno skabte lange køer ude på de frederiksbergske og københavnske gader. Men denne dag er surdejen ikke i form, så hun må købe brødet, da vi mødes i sommerhuset. For selv i et parcelhuskvarter i Gilleleje ligger et surdejsbageri.




























