Vi skovler hummus ind som aldrig før, men ved vi egentlig, hvordan en rigtig hummus laves og skal smage? Jeg må erkende, at jeg ikke gjorde, skriver madredaktør Mette Mølbak i denne klumme.

Det er gået op for mig, at jeg har gjort mig skyldig i to store hummus-synder

Hummus er blevet et kæmpe hit i USA. Kikærterne, garbanzo, er også rige på fibre, protein og vitaminer. Foto: Rukiye Benli
Hummus er blevet et kæmpe hit i USA. Kikærterne, garbanzo, er også rige på fibre, protein og vitaminer. Foto: Rukiye Benli
Lyt til artiklen

Tæt på hvor jeg bor, er verdens største kommercielle produktion af hummus koncentreret. Og nej, jeg er ikke bosat i Mellemøsten, men derimod på den amerikanske østkyst. Tæt på Washington, D.C. ligger den såkaldte Hummus Highway. Her forarbejder tre store fabrikker i et rasende tempo kikærter, tahin, hvidløg og citron til store bøtter med hummus. Amerikanerne har – ligesom resten af den vestlige verden – fået smag for hummus. Her taler man ligefrem om en garbanzo-bonanza (garbanzo betyder kikærter, red), og det forventes, at markedet vil blive ved med at vokse markant de kommende år.

I mit lokale supermarked er der derfor en hel hummusreol med literstore bøtter og utallige varianter. Ved siden af ligger ’veggie trays’ – plastikbakker med udskårne grøntsager – strategisk placeret lige til at hive med hjem og snacke foran tv’et.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her