Normalt kan man gå tørskoet rundt herude, men i dag er det højvande. Så den smalle kreaturovergang fra fastlandet til den flade ø Borreholm i midten af Limfjorden er under 5-10 centimeter vand.
Sådan en tange, der rager ud i vandet, er et rigtig godt sted at være skaldyr, fordi vandet fra Limfjorden bliver presset op over den. Lækkert skaldyrsfoder i form af plankton fosser forbi som sushi på et transportbånd. Lige under krusningerne på vandet er bunden fuldkommen dækket af skaldyr: Tusindvis af blankhvide hjertemuslinger, de fleste døde af frost over vinteren. Utallige aflange knivmuslinger, der, som navnet antyder, ligner lukkede springknive.
Og så ligger der det, vi er sejlet herud for at finde: stillehavsøsters, perfekte aflange østers af den samme art, der sælges som franske østers nede i din fiskehandel.
Carsten Nørremark, en lokal skaldyrsfisker fra Løgstør, har sejlet os herhen i sin jolle for at vise os, hvor langt den fremmede østersart er trængt ind i fjorden. Han fisker et par af de mere appetitlige eksemplarer op med hænderne. Så folder han sin lommekniv ud, vrikker med den i siden på en lille velformet østers og får den lirket op. Den smager fint og fedt og temmelig fersk, takket være det lave saltindhold, der er her i midten af fjorden.
