Risen ligger i enorme metalspande. På lågene står der datoer, så Kim Hyung-jong kan aflæse, hvor langt inde i gæringsprocessen indholdet i spanden er.
Han løfter låget på en af spandene. Den er cirka en tredjedel fuld, og jeg kan tydeligt skelne hvert enkelt riskorn, der svømmer rundt i en mælkehvid væske.
»Det her er første fermentering, og vi er kun et par dage inde«, siger han og løfter låget på den næste spand.
Denne spand er to-tredjedele fuld, og risen har absorberet al væsken og ser klistret ud. Den største forskel er dog lugten; hvor den første spand ikke lugtede af noget, breder her sig straks en gæret og syrlig lugt fra spanden.
